lørdag den 17. november 2012

Nyt på pindene


Nu har jeg slået op til Rosalinde, endnu en flot Læsø Model.
I denne weekend er jeg afskåret fra at strikke videre på særudgaven af Beezy,
idet min søster er med i sommerhus. Hun ville hurtigt kunne lægge 2 og 2 sammen.

Men Rosalinde skal også være færdig til jul, så det er om at udnytte tiden.


I sommer var vi på besøg i Læsø Uldstue
De af jer, der har fulgt med på bloggen husker måske jeg strikkede Strandskadetrøjen derfra ?

Det var ikke det eneste strikkekit jeg købte.
Min gamle mor faldt nemlig pladask for Rosalinde.
Hun blev ved med at kredse om den opstrikkede model,
og ramte et blødt punkt hos min far, der omgående investerede i garnet.

Ikke at han selv havde tænkt sig at strikke - 
for også her blev der aktiveret et blødt punkt, så jeg lovede at strikke op.
Vi aftalte at min mor kunne få den smukke trøje i julegave.

Garnet er klitgarn - en lidt tyndere udgave af Hedegarnet, så vidt jeg kan se.
Læsø Uldstue producerer deres eget garn,
de har får gående i klit og hede, deraf navnet.


Fra Strandskadetrøjen ved jeg, at kvaliteten er rigtig blød og lækker efter vask.

Jeg tror modellen kan være relativt hurtig at strikke, skønt det er frem og tilbage.
Mønsteret er nemlig kun i borten - derfor en masse ret og vrangmasker på midterstykket.
Mønsteret er heller ikke særligt kompliceret.
Jeg er fortrøstningesfuld, selvom det heller pind nr 3.

Idag skal vi ned i skoven og se om vi kan finde noget mos og andet til juledekorationerne.

11 kommentarer:

Lis sagde ...

Bløde punkter er godt, men kan også være en belastning, hvis man ikke kan få tid og ting til at hænge sammen.

Den bliver altså flot og den blå farve er rigtig flot. Me Like.

God week-end ved skov og strand.

kh. Lis

Madame sagde ...

Sikke en sød jakke - jeg er sikker på, din mor bliver meget glad for sin Rosalinde Læsø Model. Rigtig god tur i skoven, Mona!

Annelise sagde ...

Du får da godt travlt hvis du skal nå det inden jul, men flot bliver det er jeg ret sikker på.

Uldbegavet sagde ...

Flot mønster og garnet ser lækkert ud. Hvor er det sødt af dig, at hjælpe din far med at give din mor lige den gave hun har ønsket sig. Den bliver rigtig lækker tror jeg.

marion sagde ...

smuk model og garnet ser da også rigtig lækkert ud :-) Tror hun bliver rigtig glad og fed kombigave i lige får jeg lavet der...
Men puha du har da vist lige så travlt som jeg....

Fru Knudsen sagde ...

God skovtur til jer. Og det er vist også rart for dig at få lidt vekslende strikketøj i hænderne.

Fru Olsen sagde ...

Jeg kan godt forstå hun faldt for Rosalinde.
Rigtig god tur i skoven.

Randi B. Jensen sagde ...

Du får godt nok strikket mange fine trøjer.
Jeg har også flere ting igang for tiden, fordi der er julgaver imellem, og så er det jo godt lige at kan skifte rundt, hvis der er en af modtagerne til stede :-)
Ju-hu i dag er du på min blog-roll - spændende, om du bliver der denne gang :-)

Trillemus sagde ...

Hvor er det sødt at du vil strikke denne lækre trøje til din mor. Den er virkelig flot med borden langs kanten.
God strikkelyst.

Kh Mette

Louise sagde ...

Jeg synes, det er en meget fin trøje med en sød historie :) Farven er helt fantastisk.

Strikkefuglen sagde ...

Den model er da bare sød, måske jeg lige har fundet en af mine julegaver hihi
Håber du havde en dejlig tur i skoven.
God søndag