mandag den 19. november 2012

En tur i skoven


Næste weekend skal der laves dekorationer.
Og da jeg skal lave både til mine forældre, min søster, et par andre og mig selv,
skal der være lidt at gøre godt med.

Lysene er allerede indkøbt, og jeg har masser af andre materialer at bruge løs af.
Men jeg holder meget af naturdekorationer,
så det var med at komme i skoven, og se hvad der måtte være at samle ind.

For et par år siden nåede jeg det ikke. 

Det regnede meget da dekorationerne skulle laves,
så jeg drog ind til den lokale blomsterhandler.
Det er ikke lyv når jeg siger, at en lille bitte smule mos måtte jeg betale 50 kr. for !

Siden har jeg samlet rensdyrlav og mos i Norge,
men da vi ikke var i Norge i år, måtte det blive herhjemme i den lokale skov.


Der blev også fundet forskellige sjove grene med lav og kogler,
og sidst, men ikke mindst, tog jeg nogle grene fra en slags havtorn,
som mine forældre har i deres have.
Jeg tænker den kan være fin i en dør-dekoration - måske sammen med lidt mos eller taks ?

Det vil vise sig, hvad det ender med. 

Jeg må nok hellere lige kigge forbi et par blomsterforretninger,
så jeg kan se, hvad der rører sig på dekorationsfronten i år.

Er der mon nogen her, der har et bud ? 




9 kommentarer:

Eva sagde ...

Mon ikke du kan få noget flot ud af de fine materialer.

Fru Knudsen sagde ...

2 sjæle en tanke. Jeg skal forbi blomsterhandler i dag for at "lure" og planen er at gå i gang sidst på ugen

Madame sagde ...

Sikke en fin idé at lave juledekorationer selv! Du giver mig lyst til at tage en tur i skoven og samle mos. Lærkekogler har jeg i haven.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Dejlige materialer du har fundet. Det skal der nok komme mange flotte dekorationer ud af.

Stine:))

GitteBlinkilde sagde ...

Skønne sager du har fundet :-)Jeg MÅ i skoven - Gider simpelthen ikke at give en formue hos blomsterhandleren

Lis sagde ...

Jeg går også rundt hos blomsterhandlerne og får gode ideer, så går jeg hjem og laver det jeg synes er smukt.

Det er fine sager du har fundet i skoven. Jeg må vist også afsted.

Kh. Lis

marion sagde ...

glæder mig til at se, hvad du finder på. Min mor elsker den slags og går til blomsterbinding så hos os er det hende der laver alle vores dekorationer :-)

24 hours cafe shops in chennai sagde ...

I like being on the road, living in hotels. While I've got a real nice house, I go crazy when I'm there.Deluxe hotels in chennai !!

fru westerskov sagde ...

Jeg elsker også naturdekorationer.

Kom lige tilfældigvis forbi din blog. Den ser spændende ud :)