søndag den 7. oktober 2012

Salater fra lørdagsmenuen


Lørdagens gæstemenu stod på masser af salater.
Ikke kun som tilbehør, men som retter i sig selv a la tapas.

Den første salat var en hummerhalesalat i egen komposition.

Desværre glemte jeg at fotografere hummerhalerne inden de blev pillede.
Jeg kogte dem i præcis 2 minutter, og derefter kom de i en lage af hvidvinseddike, hvidløg, olie og dild.
De tilbragte natten i køleskab i lagen.

Salaten blev lavet af babymix og ruccola og grøn pesto fra Irma.
Tag det nu ikke bogstaveligt - jeg tog det skam ud af glasset ;o)


Deri kom desuden avokado og æbler - og det blev den lækreste salat.
Et måltid i sig selv, med lækkert brød til.


 Der blev også lavet en rødbedesalat. 
Fotoet yder ikke salaten retfærdighed.
Der var rødbeder, æble, gulerod, mango og appelsin i salaten. 


Herunder ser I min yndlings.
Den er beskrevet udførligt i et tidligere blogindlæg.
Men den korte version : Finthakkede rosenkål, grønne stenfrie druer skåret i halve,
lidt honning og ca en halv bøtte græsk yoghurt 2 %. Lækker.


Der var også lidt af det lune,
nemlig risotto med svampe. 

Desuden store kammuslinger med avokadomousse (som ikke blev fotograferet)


Desserten var is fra åblomst med frisk ananas.
(isen fra åblomst er sukkerfri, kun sødet med stevia).
Den går fint til mine gæster, der heller ikke tåler sukker godt.

Man kan vælge at bruge salaterne alene eller sammen, og de kan fint gå sammen med både kød og fisk. 
bon appétit.

8 kommentarer:

Lea sagde ...

Det lyder altsammen superlækkert og selvom jeg lige har spist bliver jeg jo næsten helt sulten igen efter at have læst dette indlæg :-)

Og så minder det mig om at prøve lidt flere forskellige ting selv så det ikke bare ender med det samme begrænsede repertoire af middagsretter her i huset.....

Fru Knudsen sagde ...

Du er jo en multikunstner, sikke lækkerier! Dine gæster må bestemt have nydt det.

Louise sagde ...

Uhm, hvor lækkert! Du er jo en sand mester. Virkelig mange gode ingredienser og idéer!

Eva sagde ...

Uh, så mange lækkerier:)

Madame sagde ...

De ser meget lækkert ud - tak for dejlig inspiration!

Annelise sagde ...

Det lyder lækkert med så mange forskellige salater og billederne gør at man har lyst til at gå i gang med det samme. Her på matriklen bliver der også lavet mange af slagsen.

**Perler på snor** Dorthe sagde ...

Trods aftensmad indtaget for lidt siden; jeg blev aldeles lækkersulten af de salater du viser her.
Især rødbede salaten!

God mandag aften.
:-) Dorthe

marion sagde ...

uhhmmm sidder da lige og bliver helt lækkersulten af alle de skønne retter :-)