onsdag den 17. oktober 2012

Lidt mere om London


London har også gratis glæder. British Museum er et af dem.
Det er kæmpestort, og vi måtte hurtigt indse, at vi måtte vælge en afdeling
og koncentrere os om det.

Den egyptiske afdeling holder. De egyptiske skatte er til enhvert tid værd at kigge nærmere på.
Det samme kan siges om de babyloniske - de romerske - den europæiske middelalder, ja alt.
Man kan få mange timer til at gå derinde - dage om det skal være.
Der er hyggelige cafeer, så man går ikke ned på 'brændstof'.


National Gallery er en anden af de gratis glæder - lige midt på Trafalgar Square.
Her findes masser af berømte kunstværker - Monets 'Åkander' lyser stadig op på mine nethinder,
sammen med rigtig mange andre.


Spadsereturen over på South Bank, hvor bl.a. Royal Festival Hall er, er også en tur værd.
Inde i Royal Festival Hall kan man hænge ud, og lytte til klassisk musik,
mens man udenfor kan promenere langs Themsen, og se masser af gadeoptrædende.
Man kan gå hen til 'The Eye' og tilbringe timer i kø og betale en formue for en tur rundt,
eller købe hjemme fra på nettet, og slippe for køen (men ikke formuen).


Tower står på listen over verdens kultur arv.
Den er også et besøg værd - kronjuvelerne især, vil jeg mene.
Er man interesseret i rustninger og den slags, er det også stedet ..
(vi listede lidt hurtigt igennem den del).

Man mærker det historiske vingesus, og sender en tanke til staklerne,
der har været holdt fanget her.
Stakler var de måske ikke helt - mange af dem var adelige eller på anden måde højtstående,
men havde haft det 'uheld' at holde med de forkerte. 



Der er sket meget, siden jeg sidst besøgte Tower i 80'erne.
Fx. har de fået skuespillere til at gå rundt og opføre små stykker til at illustrere
nogle af fortidens begivenheder.

Og en overraskelse - denne bjørn har boet på Tower.
Den stod bundet i en lang snor, og kunne så selv gå ned i Themsen og fiske sin føde.
Der boede også mange andre dyr.
Løver, aber, slanger, en påfugl, og meget andet.
De blev allesammen flyttet til London Zoo, da denne åbnede.


Sådan ser udsigten ud fra Tower idag - næppe den samme
de havde at kigge på i middelalderen.

Jeg vender tilbage med nogle praktiske ting i næste indlæg ,
bl.a. noget af det  I har spurgt om (garn, hoteller, billige billetter etc).


3 kommentarer:

Lea sagde ...

Sikke mange skønne oplevelser og indtryk du får på din ferie, Mona.

Madame sagde ...

Det var meget spændende at læse om stederne, du har besøgt! Jeg får lyst til at opleve det hele.

Hanne Rimmen sagde ...

Åh ja London. Der er så mange dejlige oplevelser. Har været på Tower flere gange og bliver hver gang ramt at en enorm uhygge, men kommer der gerne igen ,o))
Kh. Hanne