fredag den 19. oktober 2012

Lidt efterdryp


Nu er vi vist ved at være godt og vel landet efter London.
Men jeg lovede vist lige at vende tilbage med lidt praktisk ?

Det er Norwegian, der leverer de billige billetter, vi benytter os af.
Siden der er kommet direkte fly fra Aalborg lufthavn til en del Europæiske storbyer,
er det ingen sag lige at smutte på en forlænget weekend.

Men den skal være planlagt i god tid i forvejen.
De billige billetter bliver nemlig dyrere og dyrere efterhånden som afrejsedatoen nærmer sig.
Jeg ved, at Norwegian også flyver fra Kbh, og Ryan Air fra Århus.
Og så kan det også godt betale sig lige at holde øje med særlige tilbud.

Hotellet finder jeg også på Norwegian.dk
Der er et stort udvalg i hoteller i alle prisklasser og kategorier.
Dog vil jeg nok anbefale et *** som minimum - standarden på hotellerne er nemlig ikke særlig høj.
Værelserne kan godt være noget skramlede, omend de er rene nok, også på de 3 *

Fælles toilet/bad på gangen er ikke noget særsyn, hvis ikke man specifikt ønsker eget toilet/bad.
Jeg går også efter beliggenheden.
 Bayswater, Paddington, Notting Hill er udmærkede områder,
mens Kings Cross er et lidt mere belastet område. 


Der er endnu en ting man skal være opmærksom på, når man bestiller billetter.
Vi boede dennegang på UMI, fordi de reklamerer med internet.
Ja - det viste sig at være 7 pund for 24 timer - for  1 enhed ! uhørt dyrt.

Og så var selve prisen for hotellet også varierende. Det endte med at koste 800 kr mere, 
end hvad jeg havde bestilt det til. Dette på grund af de varierende priser.
Det var ikke en rar overraskelse.
Sidst boede vi på Hyde Park Towers Hotel - det kan jeg meget bedre anbefale.


Alle billetter og reservationer blev ordnet hjemmefra. 
Så slipper vi også for at bruge kostbar ferietid på at stå i kø.
Dette kan gøres på www.londonbilletter.dk .

Nå ja, og så skal I da lige se billeder fra denne skønne butik inde i Covent Garden.
Desværre kan jeg ikke huske navnet på butikken, men de sælger alle mulige skægge ting,
som I ser. Hvad mener I fx om disse paraplyer i gummistøvler ?
Og måske kan I lige skimte rivejernene på øverste billede ?

Desværre (eller heldigvis) løb jeg ikke på nogle garnbutikker.
Jeg var inde i Foyles - verdens største boghandel - for at kigge på strikkebøger,
men de havde ikke noget, der fristede.
Havde håbet at finde noget Kim Hargreaves. 

Nok om London - nu er vi hjemme igen
og landet i sommerhuset med en mega- forkølelse.


6 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var synd, at I er blevet forkølet - rigtig god bedring. Hvor var det spændende at læse om dine erfaringer.

marion sagde ...

God bedring til dig :-)

og dejligt lige med lidt info, har engang forsøgt mig med at skulle undersøge priser for der var noget med det skulle være meget billigt men da alt kom til alt blev det megadyrt, udrejsen var billig nok, men hjemturen kom til at koste ret dyrt så kunne det jo være lige fedt...

Eva sagde ...

Nu har jeg da i hvert fald lyst til at smutte til London...., men det bliver nu ikke lige foreløbig, desværre.
Tak for inspiration.

Og sådan en paraply måtte gerne bo hos mig. Hvor er de søde:)

Fru Knudsen sagde ...

Har fulgt dine indlæg, og forstår i har haft en god tur trods ekstra pris. Tak for de praktiske oplysninger, vi har ikke været på tur til london, men den står på to-do listen

Lis sagde ...

Rigtig god bedring,
håber ikke det ødelagde hele budgettet (tror jeg ikke).
Dejligt med lidt insider viden om hvordan det gøres når nu min datter og jeg snart skal til London og ose lidt.


Søde paraplyer og dem kan man vist ikke få for mange af, for mine forsvinder altid.

Kh. Lis

Hanne Rimmen sagde ...

London er en dejlig by og mulighederne er så mange.
Kunne pludselig godt tænke min at kommer derover, for at se alt det JEG har lyst til at se ;o)
Sidst jeg var de var med arbejde og de tre forrige gange var med teenagebørn... sååå....
London i voksen højde JA TAK ;o))
Håber at du er kommet dig igen ?
Kh. Hanne