søndag den 9. september 2012

Levende Gine


Nu må det vist være på tide med lidt strikkestatus herfra.
I skulle jo nødig tro jeg var holdt op med at strikke ;o)

Jeg er ved at være færdig med 'Derry raglan and cowl' fra bogen
'New England Knits'. 
Jeg mangler kun halsen + at strikke krave.
Og mon ikke jeg når et godt stykke vej i løbet af idag ?


Det jeg faldt for ved modellen var dette mønster ned af ærmet.
Og jeg faldt for garnet ved mit (vel efterhånden berømte) mega-indkøb 
ved garnudsalg.dk i forsommeren. 
Det er en silketweed - og farven er forrygende. Det MÅTTE jeg simpelthen have med mig.


Og lige straks er jeg færdig med den skønneste trøje til mig selv.

Og lige straks er jeg også færdig med Strandskadeblusen fra læsøuldstue.dk.
jeg er nået til bærestykket nu, og skal til at strikke mønsteret med Strandskaderne.

Det var et mønster jeg MÅTTE have med hjem fra sommerferien.
Og min veninde Hanne MÅTTE det samme - så jeg var bud.
I kan se den færdige trøje hos Hanne - hun var hurtigere end jeg til at få den strikket.

Og skulle I selv blive fristede, har de webshop på Uldstuen - I behøver ikke tage helt til læsø ;o)

Og så vil jeg lige sige, at det IKKE er en børnestørrelse, jeg strikker.
Blomsterne på dugen ER store..  og trøjen en helt almindelig str. M. 


11 kommentarer:

Balles Bazaar sagde ...

Hvor bliver de bare flotte, begge dine trøjer. Jeg er også helt pjattet med det lille mønster ned langs ærmet og på kraven. Den røde farve er rigtig god til dig og trøjen sidder fantastisk flot. Rigtig god søndag.

Fru Olsen sagde ...

Tusind tak for pakken, som jeg fik i går. Armbåndet sidder på, chokoladen er spist :) og garnet er der lagt planer for, så det faldt i god jord. Skønt, at få sådanne overraskelser (mon ikke jeg kan lægge det på bloggen, selvom chokoladen er spist;-)

Hvis du fortalte mig, at du var holdt op med at strikke, ville jeg tro, at du var syg!! Blusen er utrolig enkel og alligevel fin. Silketweed er helt sikkert lækkert. Jeg er lige nu igang med en blanding af 100% sike og 100 % uld. Også top-down, hvor jeg laver manchetter i mønsteret perlegrus. Læsøsweateren skal nok blive et hit.

Ulla Røjkjær sagde ...

Det bliver en forrygende skøn rød bluse.. Også jeg synes mønstret på ærmerne er lækkert.

unikarina sagde ...

Vild flot bluse - skøn detalje langs ærmet. Glæder mig tila t se den med krave.
Og den anden trøje bliver også skøn. Jeg så på et tidspunkt en kvinde på parkeringspladsen ved IKEA, som havde en sådan trøje på. Jeg var nødt til at løbe efetr hende for at høre hvor den var fra... den var fra Læsø. Men jeg havde fået smdt sedlen væk, men godt at du kunne reminde mig om hvor den skønne trøje er fra

Strikkefuglen sagde ...

Hold da op sikke en skøn farve, og med det fine mønster på ærmerne, glæder mig til at se den færdig.
Trøjen fra Læsø bliver også skøn.
God søndag

marion sagde ...

Altså sikken en masse du altid får strikket :-) og flotte modeller og farverne er bare fantastiske :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Altså hvor der sker meget her inde ved dig når man lige ar været lidt fraværende , det er helt forrygende alt det du får fra hånden.

"den røde sag" er vel nok lækker.....sikke en farve jeg er vild med mønsteret på ærmerne, glæder mig til at se den helt færdig.

Strandskade trøjen beundrede jeg inde ved Hanne , den er vidunderlig kender jeg ret er din også snart klar til brug.

God søndag

Kh jane

Trillemus sagde ...

Sikke da en masse lækker strik du har på pindene. Det røde garn er super flot.

Kh Mette

Karin Grøn sagde ...

Først tusind tak for blomsterfrøene jeg vandt. Dejligt at der var to pose, så jeg har delt med min veninde og min pose er sået i en potte med såmuld og sat til spiring, så den kan nå at blive priklet og komme i jorden inden det bliver rigtigt efterår. Min veninde har jeg tegnet en ny have til og hun er en ren novice, så det var lige sagen. Det bliver spændende for hende. Hun strikker også udover at synge jazz sammen med mig. Hun kan pludselig se sammenhængen mellem at strikke og arbejde med have og blomster og farver og former og faconer osv. Det er så sjovt at få lov at opleve når folks øjne åbnes for nye muligheder, så hun fortjente at få den ene pose. Så nu kommer dine fine akelejer til at blomstre to steder. Sikke dejlige trøjer du har gang i. Skøn farve til dig med pink.

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor bliver det en fin trøje. Er vild med den smukke snoning ned at ærmet.
God fornøjelse med bærestykket på Strandskadesweateren, den blivet et hit også ,O)
Og som Fidsen skrev på min blog "flotte pingviner" på den trøje... har taget en snak med ham ha, ha ha... ;oD

Lea sagde ...

Hvor er den lækker!!! Jeg er helt vild med farven - og ærmerne er også bare superflotte, så den bluse må da være blandt favoritterne!!!

Strandskadesweateren bliver helt vidunderlig - jeg glæder mig meget til at se den!