torsdag den 6. september 2012

En margueritterute der rykker igennem


Det er stadig de gamle fotos, jeg her har fat i. 
Det må være fra omkring 2005, hvor vi var i Beitostølen i Jotunheimen i Norge.
En dag tog vi på dagtur af rute 55 - og hvilken tur ! 


Det var en rute over Norges højeste bjerge i Jotunheimen
med de mest fantastiske panoramaer.


Her er vi oppe i de højeste pas i Jotunheimen.


og jeg husker hvordan bilens bremser lugtede af bakelit,
når vi kørte nedad. 
Det var vist ikke helt godt  :o(

dette foto holder jeg særligt af.


turen bragte os helt ned i bunden af Sognefjorden, 
hvor vi måtte med en lille færge
Inden turen igen gik op over fjeldene og tilbage mod Valdres.

Jeg tror vi kørte 400 km den dag - og det tog os hele dagen. 


På tilbagevejen passerede vi Borgund Stavkirke.
som jeg husker det stammer den tilbage fra 1100 tallet. Imponerende ! 

Skulle I finde på at tage en tur til Norge
kan jeg kun anbefale Jotunheimen og hovedvej 55, der er en margueriterute.
Men forbered jer på de vildeste nedkørsler - og stejleste opkørsler ! 

fra højfjeldet ved Valdresflyet.

Jeg kan se, at flere af jer slår 'robotfilteret' fra, og jeg overvejer det samme.
For det skulle jo nødig resultere i, at I ikke ønsker at kommentere herinde ;o)
Jeg skal bare lige være sikker på, at jeg ikke bliver totalt spammet,
for i forvejen er jeg begyndt at få mærkelige mails, der vil lokke mig til at komme med oplysninger om alt muligt (især kontonumre), og så kan jeg se, at jeg har haft besøg af nogle suspekte web-sider. 
Så jeg holder lige lidt igen inden jeg sletter robotten.
Hvilke erfaringer har I andre mon med det ?


5 kommentarer:

Eva sagde ...

Smukke, smukke billeder. Norsk natur er så fantastisk pg storslået, at det "gør helt ondt" (på den gode måde altså...)

Jeg har ingen robotbogstaver på min blog, og har heller ingen problemer med spam eller lignende. De der bogstaver er SÅ irriterende, så hvis du kan undvære dem, vil det være dejligt. Men det skal selvfølgelig ikke ødelægge noget andet.

Fru Knudsen sagde ...

Vi har koerter jotunheimen tynd flere gange, og der er saa smukt!!! det kommer mange mails I disse tider der prover at Lokke kontonr. Fra folk, og de ranges ikke I spam filter, det er saa irriterende!!

Michael Hansen sagde ...

1. Sæt moderatorfunktionen til i stedet.

2. Undlad altid @ i dine posts - skriv (a) eller snabela i stedet

3. Opret en mailkonto specifikt til bloggen her. Fx dqpage@yahoo.com

Hilsen
M.Hansen

Randi B. Jensen sagde ...

Gamle eller ej - å er det dejlige billeder fra Norge :-)
Det er længe siden, jeg har slået den der robot fra og jeg får ingen mærkelige mail, jeg tror ikke, den slags mail, ssom du nævner har noget med bloggen at gøre, for jeg har hørt flere der har fået dem - jeg kan også se, der er nogle mærkværdige web-sider inde og besøge min blog, men det har der været hele tiden ogå da jeg havde roboten slået til - jeg tænker, at det er den risiko, vi løber, når vi lader bloggen være frit tilgængelig.

**Perler på snor** Dorthe sagde ...

Det billede du holder særligt af er
BETAGENDE smukt. Total anderkendelse herfra; flot skudt!

Vel hjemme igen og på "rundtur" -
Mange skønne indlæg her må jeg sige.
Tak for det!

Ønsker dig en fin ny uge!
:-) Dorthe