lørdag den 4. august 2012

Mit OL-sidelinie strik


Nu er det vist på tide, jeg viser hvad jeg nu har fået på pindene.

Jeg købte kittet til Strandskadeblusen da jeg besøgte Læsø Uldstue tidligere på sommeren,
og den er jeg gået igang med.

Den er strikket i 6 nøgler Hedegarn fra Uldstuen. Hedegarnet er meget tykt,
og trøjen bliver tyk som en islænder. 
Den kan være varm at sidde med - også selvom der ikke just er hedebølge.
Derfor ville jeg have et andet strikketøj igang også.


Og jeg valgte Kim Hargreaves 'Hunter' fra hæftet "The Summer Tweed Collection",
som jeg også købte tidligere på sommeren.

Jeg har strikket et par eksemplarer af Heidi Kirrmeyers 'Simple Summer Tweed' til mine søstre, og ville have strikket nr 3 til mig selv. Men så fik jeg lyst til at skifte model.

Garnet er noget af alt det jeg købte hos garnudsalg.dk, og jeg vil tro det er en bomuld-hør.
Den er lyseblå, og har lidt farvespil. 
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, kunne jeg godt have strikket en tråd turkis eller mellemblå
højlandsuld i, for farvespillets skyld. Men den bliver nu også ok uden.

I modsætning til Kim Hargreaves, har jeg valgt at strikke på rundpind. 
Mønsteret er enkelt, og modellen hurtig at strikke. Perfekt OL sidelinie strik.

Når jeg skriver sidelinie, er det fordi jeg ikke har meldt mig til det 'officielle' OL strik
der foregår inde på Ravelry.  ;o). Trøjen vil jeg gerne være færdig med inden jeg starter på
arbejdet igen på onsdag, og er det perfekte OL strik. Lige ud ad landevejen.

Ud over disse 2 projekter der er jo også 'eksperimentet', jf. min multi-give-away.
Eksperimentet er jeg godt igang med, og vil glæde mig til at skrive om det en af dagene. 

foto fra Rowans 'The summer Tweed Collection'  model 'Hunter'.

4 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

ja dejligt at have strikketøj når man sidder på sidelinien, jeg strikker også "uofficiel". Der er godt nok meget OL i TV p.t. Mon det giver abstinenser når det er slut

marion sagde ...

Sikke lækkert strik du har på pindende. Her i huset går vi ikke så meget op i ol, så vi ser ikke så meget tv i disse dage, for det er jo næsten det eneste de sender :-)

Håber du får dig en skøn og lækker solskinsdag :-)

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Hej Mona

Hvor er jeg glad for at se at du har strikke min top, hvor den klæder dig.

Og flot OL strik du er i gang med.

Kh. Stine

Jette sagde ...

Ih, så flotte ting du har gang i, ville gerne besøge Læsø engang, der er bare så langt derop herfra....