torsdag den 2. august 2012

Min nye sommertop


Den har faktisk allerede været færdig nogle dage
 - og det er også et par dage siden disse fotos blev taget.
Men der har ikke været nogen dækning på Telenors net i Hals området - så desværre.
Jeg har haft rigelig tid til at studere 'hjortelorte'  ;o)

Blusen er jeg rigtig glad for.
Den er fra det seneste nummer af Kreativ Strik,
designet af stinehoelgaard.blogspot.com, strikket i 6 nøgler Silk Cotton fra Hjertegarn 
på pind nr. 4. 
Nu mangler vi bare sommervejret  :o)


Selve Bullen er strikket i glatstrik, foroven er der et fint mønster.
Blusen er hurtig at strikke. Jeg brugte 3 dage.


 Synes I min hud er en anelse blålig, kan jeg oplyse, at der var hundekoldt
da billederne blev taget. 


 I forgårs kom der en fin lille ting med posten fra SannePkunst.blogspot.dk.
Jeg havde vundet denne give-away hos Sanne,
Idet jeg havde gættet, at det var makrofotografering, hun havde gang i. 
Tak til Sanne  :o)


Og - apropos give-away - der trækker også op til en her på bloggen.
Dqpage har nemlig fødselsdag den 22. august, så hold godt øje ..
Jeg har lagt hovedet i blød - og tror at dette tørklæde vil blive omdannet
til et eller andet andet, der vil indgå i min give-away.

10 kommentarer:

Fru Olsen sagde ...

Så fin en top - er helt vild med garnets struktur. Og så det faktum, at der er silke i. Jeg må ud at proviantere... :-)

Trillemus sagde ...

Sikke en sød sommerbluse du har strikket. Så fin gul farve. Jeg håber, at der kommer lidt sommer, så du kan få den brugt.

Kh Mette

strikkeentusiasten sagde ...

En rigtig fin sommertop også jeg håber at vejret vil vise sig fr sin bedste side så du kan bruge toppen uden at blive blå af kulde.

Tak for dit indlæg med Skagensfood det tror jeg skal prøves det ser rigtigt lækkert ud og dejligt med tilhørende opskrifter ......for med hensyn til fisk ender jeg ALTID med samme menu.....faktisk mærkeligt.

Kg Jane

Strikkeheksen sagde ...

Den er så fin, Mona - lad os håbe, der kommer lidt solskin :-) Kan forstå, du har sommerhus i Hals, der kom jeg meget som barn, fordi mine forældre havde sommerhus der i mange år. Jeg går og løber stadig deroppe og føler lidt jeg kommer tilbage til min barndom hver gang :-)

Akupunktørstudiet er omfattende og jeg er først helt færdig i januar 2014, men jeg er "frigivet til nåle", hvilket betyder at jeg må lave behandlinger, men stadig er studerende. Hvis du er interesseret kan du skrive en mail til klinikken
(info)@leneklitgaard.dk

Lis sagde ...

Den er så fin. Elegant mønster oppe foroven, især ryggen er suveræn.

Rigtig en sommertop, til den sommer som gemmer sig et sted.

Husk lige at jeg også har sat en give away igang på min blog.

Kh. Lis

Mette G. sagde ...

Fin, fin top - det kræver da vikingeblod at stå model i den i øjeblikket :-) Mine forældre bor i Hals - dejligt område!

Eva sagde ...

Det er en fin top. Måske må du vente til næste år med rigtig at få gang i den.....

marion sagde ...

sikke en flot trøje og sommervejret skal nok komme når alle ungerne først er startet i skole er det ikke sådanne at det plejer at være :-)

Lækkert at vinde en give away, vil vente spændt på hvad du finder på :-)

Frk.Bogorm sagde ...

:-) Flot bluse, står fint til dine blå arme :-)
Jeg holder øje med din fødselsdags giveaway!

Lea sagde ...

Skøn sommmertop og dejligt med et hurtigt strikkeprojekt imellem alle de flotte bluser du strikker (nå, ja, og dem får du jo også hurtigt færdige).....

Jeg håber på sol og varme så toppen kan komme i brug uden du får forfrysninger!