tirsdag den 10. juli 2012

Læsø set i bakspejlet


Så er vi hjemme fra en dejlig ferie på Læsø.
Flere af jer har i kommentarerne ytret ønske om at komme til Læsø.
Jeg kan kun sige : GØR DET !
og - nej - jeg får ikke kommision fra turistforening, Uldstue eller andet ;o)

Jeg oplever simpelthen bare Læsø som noget nær den perfekte ferieø, 
og det vil gælde både for voksne og børn. 
Der er mange ting at opleve, indenfor korte afstande. Læsø har det hele (næsten).


I den gamle kirke i Vesterø gemmer der sig et kurbad med behandling af fx. psoriasis og wellness. 
Man kan komme for hyggens og afslapningens skyld, eller som et led i en behandling. 
Man bruger produkter fra saltsyderiet, som skulle være særligt effektive (dokumenteret) mod hudsygdomme.  
Der er også den smukke natur ..


Stemning på havnen i Vesterø.
Mange sejlbåde kommer hertil - måske på vej til Norge eller Sverige.


 En skæg detalje ved Læsø: der er handelsboder alle vegne.
folk handler med fx. loppeting, brænde, honning, krydderurter, marmelade, kartofler, jordbær, alt muligt.
Det imponerende er at det kan lade sig gøre. 
Der står en pengekasse - og så er der ellers høflig selvbetjening.

For år tilbage var det også muligt her i sommerhusområdet hvor jeg har sommerhus.
Her kunne vi også købe brænde og grønt ved vejkanten,
men det måtte opgives, for folk 'glemte' at betale.

Der er åbenbart en anden kultur omkring det på Læsø.


Ja og så fik den ferie også en ende, og vi måtte hjem.
Heldigvis til mere ferie i eget sommerhus  :o)
Vil lige nævne Læsø Færgeselskab, der ydede GOD service langt ud over det forventelige.

Et godt råd : book i god tid, hvis I skal have bilen med over.
 Det kan være svært at få billet hvis man er sent ude. 


3 kommentarer:

marion sagde ...

lyder som en rigtig god ferie :-) skønne billeder så man kan sidde og nyde dine oplevelser.

Fru Knudsen sagde ...

Dejligt at du har haft en god ferie og mere ferie tilgode i sommerhuset

diy se her hvordan sagde ...

Ja jeg anbefaler også gerne Læsø. Fantastisk charmerende - elsker at være der.