lørdag den 14. juli 2012

Besøg fra USA og Coastal Knits


For nogen tid siden blev jeg gjort opmærksom på denne smukke bog gennem Merete på bloggen strikkebibliotekar. Merete havde anskaffet bogen, men gjorde opmærksom på, at den kunne være dyr at bestille på nettet, på grund af told fra USA.
Jeg var selv inde og checke hos Amazon.com, og måtte konstatere at selve bogen kostede ca 120 dkr., men med told kunne man gange prisen med 3.
Så jeg bad nogle amerikanske venner, der skulle på besøg her, 
om at tage et eksemplar med til mig.


Og det er en rigtig fin bog jeg fik mig der.
Den er skrevet af Alana Dakos og Hannah Fettig, der bor på hver sin kyst,
Hannah på Østkysten og Alana på Vestkysten.

Bogen er fyldt med smukke fotos fra begge landskaber,
og den demonsterer smukt, hvordan inspirationen til deres oprskrifter er opstået ud fra de respektive landskaber.




Jeg faldt for dette smukke egebladsmønster, inspireret af et gammelt egetræ,
og sjovt nok, har Merete netop idag et indlæg
hvor hun viser sin færdigstrikkede model af 'egeblad'.


 Her ser I eksempler på, hvordan inspirationskilden spiller sammen med modellen..
Det er smukt og æstetisk sat op, og jeg nyder at kigge i denne bog.


Se bare denne hat .. så flot et mønster.
Der er både større ting som trøjer og mindre ting som huer og vanter i bogen.

Det var hyggeligt at have besøg fra USA. Dejligt at gense gamle venner.

3 kommentarer:

Merete sagde ...

Jeg glæder mig til at se dit strik fra bogen. Fine ting du fik købt på Læsø. Må kigge nærmere på Uldstuens webshop.

ettej sagde ...

Jeg har set enkelte billeder fra denne bog, og er selv lidt skør efter at få fingre i den. Men med de fragt- og ekspeditionspriser, når den skal helt fra USA - ja, så kan man måske godt undvære! :-)

Held og lykke med den.

Jette sagde ...

Hej Mona. Man kan kun købe opskriften på Josephine sammen med garn, har ikke set den i bøger. Du må gerne låne den, så send en mail til mig.