torsdag den 14. juni 2012

Isolde - Fix og færdig


Så fik jeg mig snoet igennem Isolde, og kan vist allerede afsløre, at den bliver et hit !
Den er endnu ikke vasket eller presset, men jeg måtte vise jer resultatet.

I weekenden skulle der gerne udkomme billeder af Isolde MED indhold.
Jeg er overraskende glad for den. Farven er perfekt, 
og den er ikke så gennemsigtig som jeg frygtede.

De par kilo, der er kommet snigende på det sidste, gør ikke noget godt for Isolde,
så der er motivation for at smide dem igen,
Isolde er nemlig 'Close'  (opskrift i bogen 'Close' af Lisa Renner).

Jeg strikkede pullen lidt længere i opskriften fordi jeg var usikker på størrelsen.
Men det havde jeg nu ikke behøvet.


Det er snoning på snoning på snoning.
Jeg begyndte på den i Slovenien for en måned siden
og sideløbende har jeg gang i andet strik.

Isolde er strikket i det lækre silketweed fra frujensensunikum.blogspot.com
som jeg købte tidligere på foråret.
Jeg kan kun anbefale det.
Det er utroligt blødt og lækkert. Der er gået omkring 300 gram til Isolde,
der er strikket på pinde nr 3 1/2.
Farven er fersken - en dejlig varm farve.

Belært af erfaringerne fra en anden blogger tog jeg flere masker ind på bærestykket
end angivet i opskriften. Erfaringen var nemlig, at den blev rigeligt stor i halsen. 
Min sidder fint. Åben, ja. Men fint. 
Se selv i morgen eller lørdag.

8 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

Fin Isolde du har frembragt, har fået en lille snak med netop Isoldes designer i dag

Berit sagde ...

Ja, den må vi da bestemt se på snarest. Flot ser den ud!

Lis sagde ...

Hvor er den blevet fin, og jeg tror nok der går lidt før du vil lave noget med snoninger igen :) Sådan havde jeg det sidste år da jeg lavede en lignende sommer bluse med snoninger.

Jeg kommer ikke så meget rundt, for er jo på camping.
But ill be back.

Kh. Lis

Eva sagde ...

Så fin den er. Åh, de kilo der bare kommer snigende, de gør ikke noget godt for noget! Heller ikke for strik. Hvorfor er det så, de insisterer på at dukke op?

Lisbeth sagde ...

Den er blevet rigtig flot. Glæder mig til at se den med indhold.

strikkeentusiasten sagde ...

En super flot Isolde jeg er imponeret over din energi med snoninger.....der er godt nok mange glæder mig også til at se den på.

Kh Jane

marion sagde ...

den er godt nok rigtig flot glæder mig til at se den med indhold :-)

Hanne Rimmen sagde ...

HVor er den blevet smuk Mona. Jeg er sikker på at den vil klæde dig fantastisk og i din størrelse, så går det nok ;o))
Glæder mig til modelbilleder.
Kh. Hanne