onsdag den 9. maj 2012

Stickna Klosteret, æbler og strikketøj



Nok er jeg kommet hjem, men jeg er slet ikke færdig med at fortælle om min tur til Slovenien endnu.
Jeg er blevet spurgt om det var ferie eller kursus jeg var på,
og det er faktisk et godt spørgsmål.
For jeg har ikke kunnet undgå at lære rigtig meget,
skønt det var en ferie og fornøjelsestur.
(og det ER  jo en stor  fornøjelse at lære nyt)

Som fx da vi besøgte Sticna klosteret, sydøst for Ljubljana.


Klosteret er fra 1100 tallet, og er det ældste kloster i Slovenien.
Det fungerer endnu. Hvor der før var rigtig mange (cistercienser) munke, er der nu kun 16 tilbage.
Vi var så priviligerede at vi var de eneste der blev vist rundt på den guidede tur den dag,
og vores guide var en ung lokal pige, der var blevet undervist af nogle af munkene.
Hun fortalte med stor varme om brødrene, der var berømte for deres lægeurter, og som havde påvirket lokalsamfundet på forskellig vis. Klosterkirken fungerer fx som den lokale folkekirke.

For mig gav det en ekstra dimension til oplevelsen, at den unge pige havde sådan et personligt forhold til de ting, (og personer) hun fortalte om.


Jeg blev også spurgt om der slet ikke var biler i Slovenien ?
(man skulle ikke tro det, for de billeder jeg hidtil har bragt, har været bilfri).

Slovenerne har ofte afgrænset de små gader i midtbyen til fodgængerzone, 
der er dejligt bilfri.  Men her ser I biler.
Nogle af bilerne på billedet tilhører munkene. Andre tilhører folk, der har ophold i refugiet.

Ja, det er lidt skægt.
For mange år siden, da jeg var i Irland, så jeg munke med paraplyer og kameraer om halsen.
Det stred mod min opfattelse af munke (som for mig var noget middelalderligt).
Men som vores irske bekendte sagde : det regner da også på munkene, ligesom de også gerne vil fotografere 
- og det samme kan man vel sige om bilkørsel. Munke har også brug for transport.
Men det siger bare lidt om vores (=min) fattige og klichéfyldte forestillingsevne  ;o)



Her er jeg foran klosteret, der i øvrigt også indeholdt en flot samling af ældgamle, håndskrevne bøger. 
OG en butik med urteprodukter (forskellige helbredende teer, cremer, etc)


I området, der er meget frugtbart, var der mange gårdbutikker.
En af dem havde en butik med masser af ting lavet af æbler.
Jeg købte noget marmelade, tørrede æbler mv. Der var alt hvad man overhovedet kunne forestille sig.


Og så til strikketøjet !
for selvfølgelig har jeg fået strikket på Isolde.
Dette var hvad jeg nåede på en uge.  :o)
Garnet er det lækre silke tweed fra frujensensunikum.blogspot.com

3 kommentarer:

Lis sagde ...

Av jeg kan godt se, de har måske 10 biler, ggg. Heldigt at du fik billeder med biler på.

Så er jeg også smalsporet for skal da lige vende den med at en munk har en bil.... En præst, ja da. Vores præst er en dame, hun har en cykel og bliver 50 år i år.
Det er nogle rigtig gode billeder du har vist og spændende steder du har fortalt om. Jeg kan godt hører at du er glad for at være dernede.

Det bliver rigtig fint, dit strik og med alle de snoninger er du nået meget langt vil jeg bare sige.

Kh. Lis

Fru Knudsen sagde ...

Ja, ja, munke/nonner er da også mennesker, og vi lever jo i år 2o12.Dejligt du havde en god tur

Tina Dalbøge sagde ...

Sikke en masse skønne oplevelser.