tirsdag den 29. maj 2012

Mit nye strikkeprojekt


Nu er det næste projekt kommet på pindene.
Det drejer sig om "Simple Summer Tweed Top Down V-Neck
af Heidi Kirrmaier, opskrift købt på Ravelry.
Garnet er højlandsuld købt hos www.garnudsalg.dk og silketweed, købt hos www.frujensensunikum.blogspot.com.
De to garner spiller flot sammen - nu er det så spændende, hvordan de opfører sig i vask, når den tid kommer. 
Med pinde nr. 5 går det heldigvis hurtigt. Jeg trængte lige til et projekt, der vokser rimeligt hurtigt, efter at være blevet færdig med Vitamin-D.

Der er åbenbart noget med mig og Heidi Kirrmaiers opskrifter.
Jeg måtte nemlig lige ud i et par optrævlinger, inden det flød rigtigt. Nå ja, jeg behøver nok ikke nævne det - igen uopmærksomhed fra min side.

Apropos Vitamin-D, så siger jeg tak for kommentarer fra mit sidste indlæg.
Det er godt lige at få lidt feed-back, og 
Ja, jeg kan godt fornemme, at det ikke er helt perfekt, at den ruller forneden.

Jeg orker ikke pille op - lige ud over hæklekanten. 
Så nu har jeg kontaktet Mette hos www.bettekun.dk , som prøver at finde det samme garn, som jeg brugte. Det bliver nok ikke samme indfarvning, for jeg købte det helt tilbage i november. 
Men det betyder nok ikke så meget, når det bare er til de par rækker retstrik.
Og så vil jeg samle masker op, og strikke til (når jeg har pillet hæklekanten op). 
Indtil det sker, kan jeg sagtens bruge trøjen, for værre er det ikke.


Det går også fremad med Isolde. 
Er nu nået til ærmegabene - og jeg kan godt komme i den,
selvom den sidder tæt  :o/


Sidste billede er 'How not to do'.
Det er nemlig en rigtig dårlig idé at stille sit appelsintræ i den varme bil
en hel dag når der er rigtig varmt
 - det tager det nemlig skade af ! 

Bladene ser ud som om de har været udsat for en brænder ..
og her har jeg ellers gået og passet på det hele vinteren.
Vi må se om det kommer til live igen.  :o(

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hvis du har indfarvningsnummer/lot så kan du også kontakte Bente Geil. Vi gemmer altid nogle nøgler fra hvert parti og måske der stadig er nogen tilbage :o
Mvh
Susanne, som arbejder på lageret v. Geilsk :o)

Lea sagde ...

Isolde er så fin med de mange snoninger og jeg er sikker på den kommer til at sidde superflot på dig!

Dit nye strikkeprojekt ser spændende ud; jeg har endnu ikke strikket nogle HK modeller, men måske en dag.....

Av, det stakkels lille træ er skoldet og dehydreret...mon ikke lidt kærlig pleje kan redde det?!!

Fru Knudsen sagde ...

Jeg er begyndt at lave strikkeprøve før start af projekt, og vasker den så jeg kan se hvordan den arter sig. Jeg ved godt at det er træls at lave strikkeprøve, men det kan lønne sig i sidste ende!

monaelisabeth sagde ...

jeg skynder mig lige at sige, at der skam var lavet strikkeprøve - og at den har været vist her på bloggen :o) - dog havde jeg ikke lige tanke for at prøvevaske prøven ..
nå, jeg tror nu nok det går. Det er gode kvalitetsgarner begge. :o)
hilsen Mona

Vibekes lille ullne sagde ...

Jeg er også veldig glad i Heidi Kirrmaiers oppskrifter og det ser ut som en flott start. Veldig fine farger sammen!

Vitamin D ble flott! Sikkert lurt å strikke på litt ekstra nede siden du ikke er helt fornøyd. :)

strikkeentusiasten sagde ...

Kære Mona

Hvor er vitamin D blevet lækker og Isolde tegner enorm flot så mange lækre modeller du får lavet.

Din nye Heidi Kirrmaiers model i de to garn kvaliteter er virkelig interessant sikke en virkning ....glæder mig til at se den færdig.

Øv øv med appelsintræet vi må håbe det kan komme sig igen.

Kh Jane

Randi B. Jensen sagde ...

Du strikker bare så mange spændende ting :-)

Det var da ærgerligt med dit appelsintræ, håber det kommer sig igen.