mandag den 7. maj 2012

Franja hospitalet - en perle


Franja Hospitalet er et betagende sted !
en perle - intet mindre.

Jeg anede ikke at der fandtes et sådant sted - men det gjorde der ! 
godt skjult i en slugt højt oppe i bjergene.

(det er en af de helt store fordele ved at besøge lokalkendte folk ; )

Partisan-hospitalet var i brug fra 1943-1945 og blev ledet af lægen Franja Bojc Bidovec.
En ualmindelig stærk kvinde, må det have været.

Stedet blev skyllet væk af floden efter nogle kraftige regnskyl i 2008, men er nu genopført.

Vejen derop går af uvejsomme bjergstier, og plancher viste, hvordan de hårdt sårede patienter (allierede eller partisaner + et par enkelte tyskere) blev båret derop på bårer, med bind for øjnene, så ingen kunne røbe hospitalets beliggenhed. Det lykkedes faktisk at skjule hospitalet gennem hele krigen.

Vores tur derop gik ad de samme stier - men nu var der gelænder og trappetrin bygget ind.
Der kom ca. 575 patienter, hvoraf godt 500 overlevede.
Der var et visiteringssystem, så det kun var de hårdtsårede der kom til hospitalet.
Alle småskrammer blev behandlet i landsbyen Dolenji Novaki.

Plancer giver god orientering undervejs.
Selv et røntgenapparat fik de slæbt derop ..


Her ser I eksempel på bygninger og en sygestue.
De har ligget tæt - men de gik rigtig meget op i hygiejne, så sårene helede usædvanligt hurtigt deroppe.


Nedenfor ser I billeder af operationsstuen




Og her en planche der fortæller om Franja. 
I ser hende ikke særligt tydelig - men hendes øjne er stålsatte .. 


 Her ser I hvordan bygningerne går hen over floden + hvordan de indsamlede vand i bjergene.
Al mad og andre fornødenheder måtte transporteres af de uvejsomme stier ..
(stadig synes jeg det er fantastisk at de aldrig blev opdaget)


 Her er deres køkken - og endnu et vue ind mellem bygningerne.

Nedenfor beviset for, at jeg selv har været der  ;o)


Og så ligger der sådan en perle oppe i bjergene -
og vi er de eneste mennesker, der er der !
(dvs der kom et par stykker lige da vi gik).
Stedet er, så vidt jeg forstod, på Unescos liste.

Får I lyst til at vide mere om Slovenien, kan jeg anbefale jer bogen 'Rejseklar til Slovenien' af Lis Jensen og Henrik Lund (forlaget Jensen og Lund, 2008).

Jeg kom hjem sent i aftes, men der er lidt mere, jeg gerne vil dele med jer. Så hæng på .. 




6 kommentarer:

Lis sagde ...

Spændende må jeg sige. Lige før billedet af dig i sneakers tænkte jeg: Ingen mennesker, gad vide om det er postkort du har købt og lagt ind. Lidt uhyggeligt at du vidste nogen ville undre sig.

Jeg hænger på, så kom med mere.
I har da også godt vejr ser det ud til ?

Kh. Lis

Fru Olsen sagde ...

Spændende og lærerig læsning. Det er jo et land vi sjældent hører noget om. Særligt spændende er beretningen om hospitalet. Tænk, hvad de mennesker har risikeret og udrettet.
Det er et sted jeg godt kunne få lyst til at besøge. Er det bosatte venner du har dernede?

Eva sagde ...

Sikke et spændende sted.
Ddet må have været et hårdt arbejde at holde det hospital kørende. Imponerende.

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor er det altså spændende og fantastisk. Der må havde været en helt speciel stemning og ånd sådan et sted. Bliver selv så påvirket når jeg kommer sådanne historiske steder.
Jeg hænger på... må høre meget mere ;o)

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Det ser ud til at have været en rigtig spændende rejse.
Velkommen hjem

Stine:)

Randi B. Jensen sagde ...

Tænk at nogen har formået at bygge sådan et sted deroppe i bjergene og det lyder godt nok utroligt, at det har kunne holdes skjult.
De mennesker der har stået for det må have været gjort af noget helt specielt.
Du er heldig, at have muligheden for "lokalkendt guide"