søndag den 22. april 2012

Roser må der til.

Mayflower

Da jeg for nogle år siden købte sommerhus
spurgte jeg en tidligere kollega med forstand på haver til råds.
Grunden bestod af en kedelig grøn 'mos'plæne omkranset af træer
Jeg ønskede farver i haven, samtidig med at det også skulle være et sted, hvor jeg kunne slappe af. Rådet lød : "plant roser".

Jeg blev anbefalet at gå ind på www.rosenposten.dk
hvor de også forhandlede hårdføre sorter, velegnede til fritidshuset.

Det råd fulgte jeg, og  siden har jeg hvert år handlet på rosenposten.dk,
 og har været yderst tilfreds dermed.

Jeg har buskroser, klatreroser, roser i mine krukker, en enkelt opstammet en af slagsen og en hybenrose, af en sort der ikke breder sig.

Jeg har også stauder og andet, men det kan I høre om en anden gang.

Første gang jeg skulle handle roser, havde jeg troet de kom i en ret stor varevogn.
Ja, det siger mere om mig, end det siger om roserne - for nok havde jeg hørt det var 'barrod' 
men havde ikke lige tænkt på hvad det indebar. 

Barrod er barrod. Som på billedet.
De kommer med Postdanmark i en lille kasse, evt. en foret kuvert, og så kaster man sig ud i at plante.
De første blev plantet en våd og rusket novemberdag for 5-6 år siden, og de har hver sommer efterfølgende forsynet mig med de mest utrolige blomster, som jeg laver i buketter.

(Nu må jeg vist lige indskyde, at jeg er et bymenneske, der aldrig har haft en have, og heller aldrig har haft interessen - før nu. Så der var mange erfaringer jeg lige måtte gøre mig).

Grogarantien på roserne hos www.rosenposten.dk holder ! 

Jeg har gjort brug af den én gang, hvor en rose jeg plantede efter forskrifterne, ikke kom. Jeg fik en ny som erstatning. Jeg har også plantet nogen, der hensygnede en trist tilværelse for til sidst at gå ud. Her må jeg desværre sige at jeg satte dem forkert. Der har jeg naturligvis ikke bedt om erstatning.  
Man bliver så klog af sine fejl :o) 


Igår fik jeg så en ny pakke roser med posten,
og idag har jeg været igang med at plante.

Ude foran er jeg ved at etablere en rosenhæk så der er noget pænt at se ud på fra stuevinduet. 
Samtidig afgrænser det grunden ud til vejen. 

De roser jeg satte der var Crocus Rose og Bonica 82.
(særligt interesserede kan slå dem op inde på Rosenpostens hjemmeside)


Der er også vejledning til hvordan man gør.
Jeg har gravet et pænt dybt hul, sat rosen i, fyldt op med en særlig rosenmuld, og har trådt sammen.
Jorden dækker op over podestedet. 


De andre blev sat op af et gammelt gyngestativ, der bestemt ikke pryder haven.
(det var her den tidligere fejl blev begået - jeg satte dem OP af stolperne på stativet. Dumt !)
Nu er de nye huller gravet mellem stolperne, og så må vi se, om ikke de kommer til at vokse fint.
Tanken med gyngestativet er, at jeg vil se om jeg kan skabe et rum a la pergola. 
Om ikke andet, så er det vel pænere end selve det gamle gyngestativ, der ikke umiddelbart kan fjernes. 

Der blev plantet 1 Uetersens Klosterrose (den glæder jeg mig vildt til)
1 Dublin Bay - som ser ud til at blive en smuk rød rose
og 1 Annchen von Tharau , som ser ud til at blive en stor høj busk, ikke en klatrerose.

Og så er jeg spændt på hvordan mine roser i krukkerne kommer i år.
Ville gerne have noget i krukkerne, som ikke skulle skiftes hvert år
men vinteren har været hård, og jeg fik ikke lige dækket krukkerne.
Så nu krydser jeg fingre. 

- og glæder mig til at vise dem frem her på bloggen, når engang de kommer.
Kong Frederik

8 kommentarer:

Berit sagde ...

Jeg er en af dem sommeren vil have noget pænt at kigge på, men slet ikke kan finde ud af det med haver, så enten må manden igang eller også må jeg købe nyt til krukkerne hvert år.

Smukke roser kan man imidlertid aldrig få for mange af!

Frk.Bogorm sagde ...

DEjligt! Jeg har også plantet roser i dag - elsker roser og kan ikke få nok :-) God søndag!

Randi B. Jensen sagde ...

Så fik jeg lov at lægge en kommentaar hos dig - mærkeligt, i eftermiddag var jeg inde og se din blog, men når jeg vil kommentere, så gik computeren helt agurk og stod bare og arbejdede og arbejdede, indtil jeg opgav.

du har godt nok mange roser, jeg har kun Fairy-roser og en ældgammel en, der vokser op af hegnet, den var her, da vi flyttede ind i '85 - men jeg synes, at roser er fantastiske og vil gerne have flere.
Din blå jackie er bare blevet flot til dig og jeg skal love for, at du har studeret opskrifter og indkøbt garn den sidste tid :-)

mona sagde ...

Jeg købte også Crocus Rose for nogle år siden. Det er en dejlig rose, som er sund og hårdfør, og den blomstrer utrætteligt hele sommeren. Du kan godt glæde dig:-)

Vibekes lille ullne sagde ...

Roser i posten, det hadde høres veldig praktisk ut! Det tror jeg ikke vi har i Norge. Nå fikk jeg lyst til å plante flere roser i hagen her. :)

Takk for tips om badehotell. Vi har ikke lagt opp ruten enda, men det blir nok Sjælland med København og Bornholm i år.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Jeg er sikker på at din rosenhæk bliver rigtig flot

Stine

**Perler på snor** / Dorthe DK sagde ...

Knud fra Rosenposten er bare så særlig. Har handlet der en del.
Held og lykke med dine nye roser, glæder mig til at følge dem;-)

:-) Dorthe

Eva-Maria//Buecking.dk sagde ...

Hvor er de smukke dine roser - og fedt du har fundet en interesse i dem. Jeg har også roser i haven, men aner intet om dem, de var her da jeg købte huset og så passer jeg dem så godt jeg nu kan. :)