onsdag den 4. april 2012

Gøteborg tur-retur og en overraskelse.


Gøteborg ligger kun et stenkast herfra - hvis man vel at mærke er god til at kaste.
Det er den fedeste by - masser af shopping - hyggelig at gå rundt i.
En dagtur fra Frederikshavn koster kun kr 99,-, så det er absolut overkommeligt.

Stena lagde fra land fra Frederikshavn kl. 07.15, og vi nåede på et hængende hår at komme med.
(jeg var ikke lige forberedt på -8 grader frost, med deraf følgende sneskrabning).


Vi havde en tur derop i efterårsferien, men dengang var det en dag i øsende regnvejr. 
Det var derfor en helt anden by vi fik at se denne kolde, solrige forårsdag.

Vi havde fået anbefalet at gå ud langs havnen i retning mod Operaen (nordøst, må det blive).
Flot tur !

Særligt kan fremhæves det flydende p-hus vi passerede, de mange cafeer, kanalbåden til Stockholm, og dette flotte sejlskib. Mon nogen ved, hvilket det er ? 
(Til Tallshipsrace i Aalborg ser vi mange af den slags skibe, men jeg var ikke forberedt på, at der skulle ligge et i Gøteborg). 
Bemærk forresten vinduespudserne på det røde hus i baggrunden .. 


Da vi nåede operaen var vi instruerede i at gå over en gangbro, 
der ville bringe os direkte til det store varehus Nordstan.
(der er i øvrigt flere der benytter sig af muligheden for at tage en overnatning i Gøteborg og så gå i operaen, hvor der foregår alle mulige spændende ting)


I Nordstan var en samling af gode kvalitets butikker, både fødevarer og beklædning. Alt muligt.
Der var også masser af cafeer.
Hvad der kom bag på mig var kunsthåndværkermarkedet i den store hall. Fine ting - smykker, tasker, knive, billeder, figurer, alt muligt. Der var lidt Covent Garden over det.


Indiska www.indiska.com måtte vi også besøge igen.
Det blev til en bordløber og et par påsketing, som jeg kan vise jer senere. 
Det lykkedes mig at komme forbi nogle særdeles flotte strikting - fik sagt til mig selv, at jeg selv kunne lave dem.  (En Aran strikket sweater til skr. 200,- i en anden butik ville jeg dog have købt - men desværre var den udsolgt).
Tog dette billede af påskeafdelingen i Indiska - beklager det blev lidt rystet. 


Ovenpå alle disse anstrengelser var det godt med en kaffepause 
inden vi fortsatte med disse ting (til søsteren): 


Farverne er da bare for skønne !
Ja Gøteborg er en skøn by fyldt med gode oplevelser og fristelser.
Efter en god og shopperig dag begav vi os tilbage mod færgen. 

Da vi nåede ¨Jarntorget¨ indtraf dette : 


Hvad der gemte sig bag døren vil jeg fortælle jer om i morgen,
men jeg kan løfte sløret for at det var meget, meget fristende 
og ikke så lidt overraskende ! (for mig).
Det var heller ikke alle fristelser det lykkedes mig at modstå .. 

3 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Sikke en skøn tur og sikke et flot vejr I har haft til at gøre Gøteborg i. Det lyder til at have været en dejlig tur. Var der virkelig 8 graders frost i går- jeg syntes godt nok det var lidt køligt da Balder og jeg rundede haven på vores fælles morgentur efter morgenmad-- det var også ved 7 tiden, så det har nok snydt men alle planter lå godt nok hen ad jorden, men i dag har juleroserne bl.a rettet sig. Glæder mig til at se hvad der bliver fortalt om i morgen. PS på Ravelry hedder jeg auntgreen, hvis du vil følge mig der.

Fru Knudsen sagde ...

CourkDet lyder som en god tur. Jeg gætter på, at det du vil fortælle om handler om garn? Kunne du ikke stå i mod. God Påske

Frk.Bogorm sagde ...

Lyder som en dejlig tur - og jeg havde gættet det var med søsteren, da jeg kan ane "Jackie" (?) på et af billederne :-)