tirsdag den 24. april 2012

Et rigtigt oldemortæppe - og lidt held ..


Rigtig mange af jer laver de smukkeste hæklede tæpper, 
som jeg har beundret - ja nærmest misundt jer .. 

Selv har jeg endnu ikke kastet mig ud i tæppehækleriet 
og dog ..

For i 70'erne lavede min mormor og min oldemor dette tæppe,
og jeg mener bestemt at kunne huske, at jeg også selv bidrog med lapper.
Dengang var jeg vel 14-15 år.  Så lidt tæppe har jeg da kreeret  ;o)

Min oldemor havde fået sit ene ben amputeret, og trængte til lidt hyggeligt at lave som afledning af tankerne. Et projekt.
Min mormor alle garnresterne frem, og så var det bare at starte fra en ende af.
Grundfarven er lysegrå og beige,
og derfra udfolder alle mulige farver sig - både i hæklet form og i form af broderi.

Min mormor var fantasifuld og dygtig til at brodere sjove blomster - og et enkelt anker.

Tæppet er ikke særligt stort, et enkelt mølhul er det blevet til, 
og det har henlevet en slumrende tilværelse.

Lige indtil nu, hvor det igen er kommet til ære og værdighed,
og skaber hygge i mit sommerhus.

Jeg er rigtig glad for det gamle tæppe.

En anden ting jeg er rigtig glad for er,  at jeg lige netop her i aften har vundet denne give-away hos tinadalboge.dk.  Tak til Tina - det var lige hvad jeg trængte til  :o)

olivenserie far shop ernst

Det er lækre body produkter fra ShopErnst.dk

8 kommentarer:

emmy sagde ...

Hvor er det et smukt "gammelt" tæppe. Godt du har passet på det, og sikke mange gode minder du har fra din mormor og oldemor. Held og lykke med dit eget hæklede tæppe:-)

Hanne Rimmen sagde ...

tillykke med gaven. Hvor dejligt ;o)
Ja, tæppet er så fint og jeg så vild med den lille historie det har. Sådan er det med gammelt håndarbejde, med tiden bliver det meget mere end blot en ting.
kh. Hanne

marion sagde ...

tillykke med gevisten :-) og flot tæppe har ikke selv fået taget mig sammen til at gå igang med sådanne et projekt endnu

GitteBlinkilde sagde ...

Det er så smukt det skønne gamle tæppe - med historier og minder så er det da guld værd .)

Frk.Bogorm sagde ...

Hvor er det et fint tæppe!
Det er at have noget, "de gamle" har lavet.
da jeg blev 40 gav min mor mig et smukt patchworktæppe - hun er virkelig blevet god til den slags, og jeg passer rigtig godt på det - ikke engang hunden må ligge på det. Og jeg forestiller mig da, at min datter engang skal arve det. Fra migkan hun arve en strikket karklud - medmindre jeg bevæger mig opad i håndarbejdets kunst :-)

Vibekes lille ullne sagde ...

For et nydelig teppe. Veldig hyggelig med et teppe som er fullt av minner. :)

Berit sagde ...

Skønt tæppe med en dejlig historie bag. Det må varme dobbelt!?

Landbohaven sagde ...

Jeg kom bare lige tilfældigt forbi din blog.
Smukt gammel tæppe. Dejlig at have gode minder. Dem er der ingen der kan tage fra en.
Tak for kigget.
Ha` en god aften.