fredag den 23. marts 2012

En dejlig forårsdag


Da jeg kørte hjem fra arbejde idag, var der det herligste forårsvejr.
Forårskåd begav jeg mig til sommerhuset
med forestillinger om at sidde i solen og nyde dens første stråler ..
Men ak - da vi nærmede os Hals, kom havgusen ..
Og det var sådan, det så ud her i området, mens I andre nød solen !


Tågen forhindrede mig dog ikke i at se alt det, der nu vælter op af jorden..
disse stauder var der ikke for en uge siden.
Jeg kan ærligt talt ikke huske hvad det er for nogen 
- det vil vise sig når de kommer mere frem.
(jeg er ikke noget systematisk havemenneske med fortegnelser over hvad der er hvor. 
Jeg lader mig overraske hvert år )


Mon ikke dette er en blå anemone ?
køn er den i hvert fald.


Denne gule tingest kan jeg heller ikke huske navnet på.
 Fin er den, og insisterende i sin skønhed..


Lammeøret er er godt på vej op.
Den kan i øvrigt også anbefales i krukker - den er taknemmelig og kræver ikke megen pasning.


Påskeliljerne vælter også bare op nu.
Jeg kan ikke lade være med at købe rigtig mange af dem, lige så snart de kommer frem i januar.
Løgene sætter jeg ud i haven, sammen med løg af hyacinter, krokus  og hvad jeg ellers har haft af løgplanter i vinterens løb.
Det er rigtig hyggeligt nu at se det hele komme op.

Haven, og alle dens planter, vil også holde sit indtog her på bloggen hen over sommeren
for jeg er vild med mine blomster, og nyder at vise dem frem.
Men jeg glemmer ikke strikketøjet og alt det andet ! 
Jeg ville blot gerne vide, hvordan man laver 'kategorier' i mit layout her på bloggen, 
således at man kan søge under fx Strik, Haven, bøger og andet. Måske finder jeg ud af det en dag.

Søsterens trøje 'Jackie'  har netop fået knapper syet i ærmerne, 
og der vil blive mannequin opvisning her på bloggen i morgen.
Vi glæder os til at vise frem.. 

God fredag aften til jer alle.

6 kommentarer:

marion sagde ...

den vil jeg glæde mig til at se :-)

Skod med vejret men håber på bedre held imorgen :-)

Fru Knudsen sagde ...

Ærgeligt med det der "ærtesuppe" som de kalder det på TV. Jeg var også i haven i går for at tage imod hvad som vrimler op. Ja, bare et kig ud af vinduet viser hvordan både hække og andet grønnes

Eva-Maria//Buecking.dk sagde ...

Jeg har også været en tur gennem haven idag - det er skønt at der endelig begynder at komme lidt farve frem hist og her. (Ikke at grøn og brun ikke er farver.. men.. du ved...)
God weekend.
/Eva-Maria

vidunderlige univers sagde ...

Jeg blev da glad ved at se alle dine smukke blomster.. Lammeøre er gode til alle mulige dekorationer.. Vores marker omkring os brygger osse i tiden.. total tågen grå marker - men flot er det:0)
Skal snart ha købt blomsterfrø til haven - uhh jeg glæder mig..
KH Iben

violykke sagde ...

Den gule følfod ?

violykke sagde ...

Den lilla / blå primula vil jeg tro :0) super dejlige billeder.