lørdag den 11. februar 2012

Nu løftes en flig

 Der er liv i fuglerestauranten i disse dage 
Det er hyggeligt med fugle i haven
- og så kan jeg jo håbe, at fuglene (og vinteren) holder sneglene væk til sommer.

 Nu sker der endelig også lidt med den Rubinrøde (som I har hørt så meget om)

Jeg løfter lige en flig, så I kan se hvordan det skrider frem.

for nu er jeg færdig med skulderlukningerne
og må indrømme, at det har givet lidt fornyet energi og lyst til at strikke på den
efter  jeg er nået igang med ærmerne.

Endelig begynder jeg at ane målet forude ..
Den mørke farve på billedet ovenfor, er den der passer.

 Dette billede mest for I skal se mønsteret
(den er slet ikke så cyklamen som man kunne tro).
Mønsteret er fint, men langsommeligt at strikke.
 og så langt er jeg kommet på ærmet ..

Trøjen nedenfor er fundet frem i anledning af vejret .. 
 Det var en model fra Drops jeg strikkede for et par år siden.
En stortrøje, man bruger sammen med gamascher.

Det er (underligt nok) ikke en, jeg har brugt så meget.
Nu er den fundet frem, og den er faktisk skøn at have på.

Desværre kan jeg ikke huske hvad garnet hed.
Men det var noget fra Sandnes - lidt mohair agtigt. 

Der er også et par andre trøjer jeg har fundet frem fra skabet i anledning af det kolde vejr.
Dem bringer jeg billeder af i morgen. 

Og ja - så er der lige søsterens trøje .. eller ex-trøje, rettere sagt.
Det er rigtigt at det kunne være smart at klippe den op, 
sætte knapper eller lynlås i, og så bruge den til et barn.

Dog tror jeg vi satser på en eller flere tasker + et par pulsvarmere, måske. 
Min stakkels søster skal jo have et eller andet som erstatning for den ødelagte trøje.
Jeg tror også det kan blive flot fx med nogle broderier ..
Jeg har også noget sælskind eller noget minkpels man måske kunne bruge ? 
jeg er også sat til at købe noget stof til foer .. sådan noget skal jeg også lige have fundet.
og idéen med læderstrop til hank kunne måske være flot.
Eller ?  skulle jeg mon vælge det der zpaghetti garn ? flette det på en eller anden måde ?

Lige nu er der en masse løse idéer - men jeg er sikker på, at de (+ mange andre) bliver konkretiserede, når jeg i starten af marts skal besøge min meget kreative veninde Hanne i Sverige. 
(hun har garanteret også en masse idéer, kender jeg hende ret)

Hanne er ferm med en symaskine (hvad jeg bestemt ikke er - har aldrig været dus med syning)
og hun tryller alverdens ting frem i en lind strøm. 
Det kommer I til at høre meget mere om.

Lige nu er vi så at sige i idé-fasen hvad ex-trøjen angår
men der kommer til at ske ting og sager, der er jeg sikker på.

Så søsteren kan blive glad igen - og jeg kan stoppe med at ærgre mig så meget. 

Nu tror jeg helt sikkert hun har lært et eller andet om uldvask ..

7 kommentarer:

marion sagde ...

Den rubinrøde ser da ellers bare lækker d :-) den glæder jeg mig til at se færdig og på også :-)

og spændende hvad der sker med ekstrøjen :-)

Fru Knudsen sagde ...

Den er da så flot, den der rubinrøde, jeg er viiiild med farven. Man lærer af sine fejl, også hvordan man vasker uld. Ærgeligt er det men sådanne "brøllere" har vi vist alle prøvet at lave.

Vibekes lille ullne sagde ...

Den rubinrøde ser ut til å blir veldig flott og du er jo snart ferdig! Veldig morsomme fuglehus du har i trærne også, til å bli i godt humør av.

Jeg er sikker på du finner mange gode løsninger med den tovete genseren og søsteren skal kanskje ha noe i superwash neste gang? :)

vibstrik sagde ...

Den Rubinrøde ser fantastisk ud:-)

Fru Olsen sagde ...

Hold da op - kan godt forstå den har været sej at strikke - den er jo STOR ;-) Ja, altså ikke stor på dén måde, jeg mener bare, at det jo ikke er babystrik :-)
Jeg er ikke sikker på, at jeg turde give mig i kast med sådan en. Det ville ende som en UFO. Men flot er den, og nu, hvor du nærmer dig enden, ja, så handler det om, at få den færdig i en fart. Glæder mig til at se resultatet!

Strikkeheksen sagde ...

Nej, den ser ud til at blive skøn - hvorfor har jeg ikke lige set den model før? Nu må du altså ruppe dig med ærmerne, Mona, så vi kan se det færdige resultat ;-) Hvor var det opskriften var fra?

Dejlig stortrøje - enkel og anvendelig - så godt den blev fundet frem af skabet :-)

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

sikke mange ting du har gang i.
Og godt at du fik "støvet" den blå sweater igen, den er super flot

Stine:)