onsdag den 1. februar 2012

Åh nej ..


Jeg er nærmest grædefærdig.
Denne trøje, som jeg strikkede til min søster i julegave
har netop idag (ved et uheld) været en tur i både vaskemaskine og tørretumbler.


Og resultatet blev som man måtte forvente:
trøjen er totalt ødelagt. 
Filtet til ukendelighed.

Der er vist ikke noget at gøre. Eller ? 
er der nogen der har forslag til om man kan gøre et eller andet, så det dyre garn og det store arbejde med at strikke trøjen ikke er totalt spildt ? 

Ideer til projekter ? 

(jeg har endnu ikke set katastrofens resultat - kun hørt om den) 
Sådan en katastrofe kaperes bedst i små bidder
 - så nu kan jeg jo bruge tiden på mentalt at forberede mig på synet ..  

13 kommentarer:

Hanne Rimmen sagde ...

Kære Mona
Ja, hvilken katastrofe!
Lad os da lige lægge hovederne i blød. Trøje til Ulla bliver det IKKE igen, men måske kan den bruges til noge andet.
Tag den med til Skåne og lad os sætte den rigtige farve tråd i maskinen.
Kh. Hanne

Susan sagde ...

Jeg har selv været årsag til lignende katastofer :-/ Ingen redning i forhold til den oprindelige bluse. Men klip og sy - og lav noget helt andet af strikketøjet. Vanter, huer, børnetøj og dukketøj, har jeg omkonverteret til..

monaelisabeth sagde ...

Pyha - I sætter da lidt mod i mig igen ..
jeg aner et lille håb ..
og - Hanne - jeg tager gerne garn med til Skåne :o)
før eller siden. Så bestil du blot trygt .

Pia sagde ...

Nej, hvor er det ærgeligt. Idé.. hmm en taske - den er jo allerede filtet. Håber du/i finder på nogle løsninger.

marion sagde ...

sikke noget p.. for at sige det mildt.
ville nok overveje at klippe den op og evt. sy en taske eller ligende af det

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Øv, øv, hvor ærgeligt.
Hvor slemt er det?
Kan den stå af sig selv?
Kan man fugte den, evt. hænge ved siden af dampende bruser og så trække i den??
Jeg er så ærlig på dine vegne, du har knoklet så meget med den fine bluse i december.
Håber at du finder en løsning.

Stine

Vibekes lille ullne sagde ...

Så utrolig ergelig og uheldig! Det spørs nok om du ikke må fram med saksen. Kanskje den blir til noe riktig flott til slutt? :)

Balles Bazaar sagde ...

Æv æv æv. Jeg tænker også taske, pulsvarmere, tørklæde eller pude. Der er desværre ikke andet at gøre end at se fremad og få gang i alternativer. Det bliver spændende at se hvad I finder på.

Frk.Bogorm sagde ...

Aii! Hvor er det bare ærgerligt!
Jeg har strikket to sweatre i mit liv - den ene blev slidt op men den anden døde i vaskemaskinen, kom ud i dukkestørrelse. Siden har jeg ikke strikket sweatre.
Men det lyder da heldigvis til, at der er masser af gode bud på, hvad du kan lave den om til.
Hav en dejlig dag alligevel - glæder mig til billeder af den Rubinrøde!

Berit sagde ...

Når katastrofen er sket - må man få det bedste ud af det. Hvad med et cover til en I-pad eller en laptop?

Nynne har lavet et lækkert cover af en filtet stjernetrøje:

http://nynnebaek.blogspot.com/2011/12/genbrug.html

vibstrik sagde ...

Hvor uheldigt:-( Det eneste jeg har haft held af, er at bruge det filtede "stof" til kaffe- eller the-varmere, eller tasker, og så lade som om det var meningen. Så er det næsten til at holde ud, men også kun næsten.

Fru Olsen sagde ...

Øv, øv, men der er ikke noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Hvis den er filtet som i filtet, kan man også brodere på den og sy meget af det som er foreslået her i forvejen. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Hvis den er knap så filtet kunne den måske klipper op og indgå i et nyt stykke syet tøj kombineret med andet stof. Fx. En jakke.

Tusind tak for kommentar på min blog. Jeg skriver en mail til dig i weekenden.

Britta sagde ...

Eller måske kan Pelle bruge den som den er? :o/
Spøg tilside. Jeg ser en skuldertaske for mig. Bunden syes sammen og ærmerne påsættes en lidt bred læderrem der så udgør skulderremmen. Halsen udvides så man rent faktisk kan lægge ting i den. Var det noget?