torsdag den 12. januar 2012

Tilbageblik vol. 5 - det sidste i denne omgang.

Idag er sidste dag  jeg kigger bagud i bloggen. Så må det nytår vist være igang.
De bagudskuende kavalkaders tid er ovre - og rigtig bagud er det nok heller ikke helt.

For igen er det Alice Starmores smukke modeller der er i front
Sakset fra bogen "The Celtic Collection" 1992, af Alice Starmore. Købt på www.saxo.com 
Ja tænk sig - fra 1992.  
Så blev den alligevel lidt tilbageskuende, skønt  bogen er ny for mig  ;o)

se denne smukke trøje med det fantastiske mønster .. 
for slet ikke at tale om denne ..
og denne med spiralmønstre.
Tænk engang. 1992 - og stadig er disse modeller aktuelle.
Det gør det bestemt ikke ringere.
jeg blev også lidt vild med dette mønster på en barnesweater. Det kan voksne vist også bruge ..
og se engang denne sweater med spiralmønstre ..

Nej Alice Starmore er ikke sådan at komme udenom.
jeg har kun vist jer fotos af selve trøjerne, men bogen er fyldt med mønsterdiagrammer parat til at strikke ind i en trøje.  Helt fantastisk. 

På mit arbejde er der nogle strikkeinteresserede kollegaer. Her fik jeg idag link til denne skønne islandske hjemmeside : istex.is  - fantastiske mønstre og gratis opskrifter også her.
Hvor skal man dog stoppe ?

Der er virkelig mange smukke ting at vælge imellem. 

Og som sagt: der er fundet masser af spændende inspiration rundt om på bloggene - og jeg vil gerne sige en foreløbig  tak til jer alle for 2011 og den spændende og farverige verden der mødte mig herinde.
- for vi kører videre i 2012. 

 En af dagene (måske i næste uge) vil jeg skue fremad og få opdateret den nok så berømte To Do liste. 
og så skal der jo også lige trækkes en Give-away på lørdag den 14. 
og bringes en opdatering på min Rubinrøde Drøm (eller hvad det nu er).
Og I skal da også lige se, hvad det er, der ligger og venter på mig på posthuset.


ps. den gule jakke jeg har på på billedet øverst, var en 'vendejakke' min mor syede til mig i starten af 60'erne. Bagsiden er blå - og jeg var rigtig glad for den. 

2 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

Jeg var jo på Island i sommer, og besøgte Istex og deres Lett-Lopi garn på Deres fabriksudsalg i Arlafoss. Uh, sikke en butik at komme ind i. Jeg har garnet på pindene nu. Hvis jeg boede på Island kom jeg der ofte!

Hanne Rimmen sagde ...

Tak for det hyggelige tilbageblik og alle de dejlige børnebilleder :0)
Glæder mig til alt det, der kommer og måske, du får tid til en af de mange smukke mønstertrøjer. Uha de er flotte!
Kh. Hanne