fredag den 13. januar 2012

På posthuset ventede


Her er så den superlækre garnpakke jeg købte hos 
frujensensunikum.blogspot.com . Smukt indpakket - det var som at få en gave  :o)
Det skal siges, at det var det næsten også, for hele herligheden kostede kun kr. 415,- incl. porto, og det må vist siges at være billigt for garn af den kvalitet.

Her ser I farverne mere tydeligt. 
Kvaliteten er en lækker 2 trådet lammeuld, Løbelængde ; 560 meter pr. 100g
Så er spørgsmålet bare hvad jer skal finde på at lave med garnet ?

Ja det bliver nok det mindste problem ..

for dette er endnu en bog af Alice Starmore: ' Charts for Colour Knitting'.
Sammen med mine andre strikkebøger, skulle dette vist være grundlag nok for at finde på noget at bruge garnet til. Desuden har jeg en længere To Do liste jeg skal igennem, så der er også tid nok til at jeg samtidig kan gå på opdagelse i de mange strikkebøger, opskrifter, blogge osv, hvor jeg håber at finde det helt rigtige at bruge garnet til.
 Det vil jo være oplagt at finde på noget mønsterstrik - og det er ikke diagrammer det skorter på i denne bog af Starmore. 
 Der er fx dette smukke mønster.
Det vil være oplagt at bruge garnet hvor der skal være mange farveskift og splejsninger af garnet.
Fx. som jeg gjorde i fugletrøjen, så der bliver nogle glidende overgange i farveskiftene.
De 12 nøgler vejer hver 50 gram, så der skulle være nok til en trøje.
 Her er også et smukt mønster .. 
Og jeg er da også lidt vild med dette sjove med søhestene ..
og så nærmer der sig vist igen noget hønsestrik .. 
Det kunne jo også være en mulighed. Der var nogle gode mønstre i Hendes Verden, som jeg omtalte for et par dage siden. 
Valgmuligheder er der nok af, og jeg er glad for mit nye garn.
I skal nok komme til at høre hvad jeg så ender med at lave af garnet.

I morgen trækkes mine give-aways - I kan endnu nå at tilmelde jer.
Og nu venter den Rubinrøde .. 

7 kommentarer:

Merete sagde ...

Sikke en skøn garnpakke med nogen skønne farver. Det er lige til at blive i godt humør af

strikkeentusiasten sagde ...

Dejligt det er kommet frem, at du er tilfreds og at du allerede nu er ved at planlægge dine strikkeprojekter.

Jeg kan næsten ikke få farver nok i øjeblikket - man bliver glad af farver.

Mønsteret med søhestene er da helt eventyrligt.....glæder mig vældig meget til at se hvad er kommer ud af pindene.

God weekend.

kh Jane

Hanne Rimmen sagde ...

DEN garnpakker er da bare for lækker ;o)
Har selv været inde for at lade mig friste, men har styret mig ind til nu...
Har så meget, men mangler selvfølgelig lige den der. Svarer det til Tvinni'en i kvalitet og tykklese?

marion sagde ...

uhhhh det garn ser da bare rigtig lækkert ud :-I Spændende hvad du får ud af det

sonja sagde ...

hvor er det noget lækkert garn og fine mønstre:)

Bettina Holst sagde ...

Nu siger garn med ikke så meget, men hold op nogle fede farver - glæder mig til at se hvad du laver med det - rigtig god weekend ;-)

annettes kreativiteter sagde ...

Skøn blog du har. Spændende og alsidig. Jeg henter inspiration her. Jeg har hos dig fundet ud af jeg må ud i naturen her i Holbæk og tage nogle fotos ! Det ville glæde mig hvis også du vil gå ind og se på min da vi har samme interesser. Min blog hedder annetteskreativiteter.blogspot.com
Hilsen Annette