torsdag den 26. januar 2012

En oase i Snekkersten


 Når jeg er på efteruddannelse bor jeg her på villa-snekkersten.dk
Det er ret fedt ovenpå en lang og til tider hård dag på kursus at kunne slappe af i denne oase på Strandvejen. 


 Se bare hvilken solopgang man kan stå op til .. 


 Her er solopgangen set ud gennem det fantastiske vindue i spisestuen .. 
- der er mange spændende detaljer i villaen, der er indrettet med nænsom hånd af ejeren,  Henriette Heegaard. 

Her ses et hjørne af den ene af spisestuerne. 
Når der er dækket op er det med dug på bordet og sølvservice - der bliver gjort rigtig meget ud af 'breakfast' delen, hvor der er græsk yoghurt, frugt, friskpresset juice og meget mere. 

Lige fra første færd har jeg tænkt, at der kunne være noget 'badehotel' over villa Snekkersten.
- og sjovt nok fandt jeg en stor bog om 'Danske Badehoteller' opslået i spisestuen.
(I det hele taget ligger der mange livsstilsbøger, især om boligindretning, til rådighed for gæsterne, hvilket også er spændende).

Stemningen på stedet er lys og luftig ..
Vandet er lige udenfor ..
Der er hvide badekåber og tøfler stillet til rådighed,
så det er bare at futte over Strandvejen for at få sig en dukkert.
(for dem, der har den slags lyster)  :o)


 Her er et indtryk fra den store spisestue ..
begge spisestuer har udsigt over Sundet.


- og her spisestuen i morgensol.


Og her et indtryk fra opholdsstuen.
Bemærk det flotte maleri og pejsen.
Det er bare så hyggeligt at lande der med strikketøjet om aftenen.
Udenfor billedet er der et tv ..


og her et indtryk fra et af gæsteværelserne.
Det skal siges, at overalt er der rent og pænt. 
Der er absolut en høj standard - også hvad det angår.


Og en sød detalje jeg ikke kan lade være med at vise jer ..
- denne kjole i gammel og romantisk stil.
Der er mange sådanne ting rundt i huset.
Også fx masser af duge, servietter og sengetøj med fine syninger, der giver hele huset en let, hyggelig  og romantisk stemning.

Om sommeren sørger Henriette for friske buketter ..
der er cykler til fri afbenyttelse ..


og om vinteren er brændekurven fyldt op.


Dette foto af Henriette Heegaard har jeg fotograferet fra et blad, hvor der var bragt en artikel om stedet.
Sidste sommer delte jeg villaen med en masse norske gæster, der kom på grund af en artikel i et norsk livsstilsmagasin.  Særligt et hold husker jeg for deres interesse for danske badehoteller, hvilket havde bragt dem på rundtur i Danmark og forbi Villa Snekkersten.

Jeg kan godt føle mig lidt privilegeret over at bo der, når jeg er afsted på min efteruddannelse.
Og så er det jo ikke så slemt at skulle hjemmefra.

Når vejret bliver lysere vil jeg udforske Helsingør - en tur på Kronborg etc.
Desværre har jeg ikke bilen med over, for ellers kunne en tur til Fredensborg være oplagt.

Den Rubinrøde ?
den var skam med ..
Og nu er der 'Sagen Genåbnet' - så skal der strikkes nogle runder. 

4 kommentarer:

Randi B. Jensen sagde ...

Sikke da et dejligt sted, du har fundet der - kan godt forstå du nyder det, men det skal man også, når man er hjemmefra for at lære nyt.
Jeg har gennem 15 år været aktiv i fagbevægelsen, de sidste 10 år, var det mit arbejde - fagforeningen havde en utrolig dejlig kursusejendom på Røsnæs ved Kalundborg - hvor har jeg også nydt at stå op og kigge ud over havet og nyde en lækker morgenbuffet der - ja dine billeder satte lige gang i de gode minder fra den tid :-)
Det er mange dage siden, jeg har set din blog, nogen gange, så hopper nogle af de blogge, som jeg er fast læser på, ud af listen - jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det er der sker. Men jeg kan se, du har haft mange dejlige blog indlæg i den periode.

Lea sagde ...

Åh, hvor ser det skønt og hyggeligt ud! Dejligt at være afsted på efteruddannelse - og det bliver jo kun bedre af at du har gode rammer for afslapning, strik og hygge om aftenen!

Vibekes lille ullne sagde ...

Villa Snekkersten var virkelig flott! Så deilig å bo så koselig og stemingsfullt når du er på etterutdanning. Det blir vel bare bedre og bedre utover våren og sommeren. Ha en fin weekend! :)

Frk.Bogorm sagde ...

Åh, et dejligt sted!