lørdag den 31. december 2011

Nytårskavalkade - strik 2011

Inspireret af andre bloggere vil jeg også lige benytte nytåret til at se tilbage på min strikkeproduktion i 2011 - uden garanti for, om jeg nu har det hele med, og om det kommer i rækkefølge.
Den første trøje jeg fik færdig var fugletrøjen, der blev færdig omkring marts 2011. Jeg startede på den i juli 2010, og jeg mener jeg strikkede på den i 7 mdr. alt i alt, kun afbrudt af småprojekter.
Designer er Christel Seyfarth, og jeg købte strikkekit på hendes hjemmeside.
Trøjen var en fornøjelse at strikke.
Lækkert garn, lækre farver.  Og sjovt at kombinere det indenfor skalaerne.
Desværre har jeg ikke brugt trøjen ret meget. Indendøre er den for varm, og udendøre for kold.
Den er mest et trofæ, så at sige. 
Kjolen her brugte jeg 14 dage på i sommer.
Opskriften er fra Kreativ strik nr .13.
Designer Jonna Thue, garn 'Blend' fra Hjertegarn.
kjolen har jeg heller ikke brugt ret meget - men det er på grund af det dårlige sommervejr. 
Denne trøje er også fra Kreativ Strik nr. 13.
'Jakke med Fletmønster' i Soon fra Hjertegarn er strikket til min mor. Design Kathe Fogh.
Fletmønsteret drillede noget fordi jeg glemte at skifte, således at det ikke flettede. Det opdagede jeg da jeg var nået et pænt stykke - så der var kun en ting at gøre: trævle op.
Jeg måtte justere skuldrene med bånd, og det hjalp lidt på ærmerne, der var for lange (som I kan se på billedet).
Fletmønsteret havde en tendens til at trække trøjen lang.
(fotoet er taget til min mor, så hun kunne se sin nye trøje inden hun fik den - det er lidt for sjov med hatten)

Så har vi min yngste søster, der fik denne bluse i Bamboo garn.
Modellen er også fra Kreativ Strik nr. 13 - 'Top med lille ærme' af Kathe Fog.
Jeg valgte at strikke den i bamboo, der var i en friskere farve, end originalen.  Farverne her passer bedre til søsteren.
Det var en rigtig lækker garn at arbejde i - jeg har en hel pakke liggende, med henblik på en lignende bluse til mig selv. Lad os nu se, hvad det ender med.
Her har vi mig i 'Blomstertrøjen' fra Feminin Strik.
Også her var jeg noget oppe at slås med mønsteret, og den tog mig noget længere tid end beregnet.
Egentlig troede jeg, at det at mønsteret var mere 'lukket' end på originalen måske skyldtes, at jeg ikke brugte det originale garn, men en lækker bomuldsgarn fra hjertegarn (desværre har jeg ikke gemt bandarolen).
Men nu tror jeg, at det er fordi jeg drejede hulmaskerne på vrangpindene.
Resultatet er jeg alligevel rimeligt tilfreds med, og glæder mig til at få den taget i brug til sommer.
For jeg blev først færdig med den så sent i august, at vejret reelt ikke var til denne meget sommerlige bluse. 
Her er jeg i endnu en af sommerens strikkemodeller - også fra Kreativ Strik nr 13.
Garnet her er heller ikke originalt, for jeg fandt noget Shine fra Sandness på tilbud - og det kunne jeg ikke stå for.
Og jeg vil mene, at det bestemt ikke kom modellen til skade at bruge Shine.
Problemet med den er, at den er meget åben under armene. Det ser man ikke så meget på billedet her, men når jeg bevæger mig, er den for åben. Derfor foretrækker jeg egentlig at bruge den som vest med en langærmet bluse indenunder.
Designeren her er Jonna Thue. 
Denne trøje er strikket i Kunstgarn - 3 forskellige farver.
Nederst en grå/sort, så en grøn/blå og øverst Røde/orange og blå farver.
Modellen er strikket som et rør, med ærmer strikket sammen, og bærestykke til sidst.
Jeg blev inspireret af en bog fra biblioteket, som jeg desværre ikke kan huske titlen på.  
Her har vi så D-vitamin trøjen fra Heidi Kirrmeyer - opskrift købt på Ravelry.
Garnet er geilsk, og trøjen blev strikket til min mellemste søster i julegave.
En flot og velsiddende model - har købt garn til en lignende til mig selv - dueblå.
Jeg strikkede ærmerne længere end opskriften sagde - og jeg kunne med sindsro have givet endnu 5 cm i ærmelængden. Min søster har længere arme end jeg, og de lander lige over håndledet.
Måske modellen kun var tænkt med 3/4 ærme ? 
Og her er julegaven til min yngste søster, som I har hørt en del om på det seneste.
Trøjen er strikket i alpaca fra hjertegarn (gul) og baby-aplaca fra Sandness (grå).
Eget design.
Disse filtede hjemmesko i fritidsgarn har I også hørt en del om på det seneste.
Jeg fik lavet i alt 5 par op mod jul - 2 af parrene blev brugt som give-away, og så var der også lidt til julegaver og eget brug.  Opskriften hentet i bogen 'Filtet Strik' af Anette Daniels.  
Denne dejlige lune trøje i grå 'baby-alpaca' fra Sandness forærede jeg min mellemste søster.
Modellen er en 80'er opskrift fra et ugeblad som jeg lånte, og har afleveret tilbage.
Derfor kan jeg desværre ikke komme med nærmere oplysninger.
 Men den er rigtig sød med rib i bærestykket og firkantede påsyede ærmer.
Knapperne er en rød rose - men det var før jeg kendte til Birthe Sahls knapper..
Jeg har stadig lidt tilbage af det samme garn - måske kan jeg finde på en mindre trøje til mig selv - noget bolero agtigt (for jeg har nok ikke nok garn til en hel trøje). 
Og som et hurtigt projekt i november måned var der denne trøje til kollegaens datter ,str. 2 år.
Det er garn og opskrift fra Drops.

Så vidt nåede jeg - og To Do listen rækker endnu langt ..
Lige nu er der gang i den Rubinrøde Drøm - og der er mange flere på bedding.

De fleste af trøjerne blev lavet før min blog kom til i august - og jeg vil sige at bloggen gav endnu mere fokus og inspiration til strikketøjet. Men også en meget længere to do liste ;o)

Jeg vil gerne sige tak for masser af spændende inspiration og læsning rundt på jeres blogge
- det har været en helt ny verden, der åbnede sig.

og jeg vil gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår 2012.


6 kommentarer:

Fru Olsen sagde ...

Sjovt med sådan en års-kavalkade. Det ville blive lidt for omfattende for mit vedkommende, for der har godt nok været fart på.

Ønsker dig og dine et rigtig godt nyt år. Det har været en fornøjelse at lære dig at "kende" og jeg glæder mig til fortsat bekendtskab i 2012.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Sikke produktiv du har været i år, og tingene er færdig monteret og i brug, skønt at se:))

Stine

Britta sagde ...

Imponerende! Hvad med den dejlige hvide poncho du gav mig til min 50-ås fødselsdag... Blev den færdig før årsskiftet 10/11, eller skulle den retteligt have været med i din kavalkade?
Jeg er vist heldig at have en søster med evner i strik - og glaskunst.
God strikkelyst med den rubinrøde :o)

monaelisabeth sagde ...

Hej Britta
jeg har vist desværre ikke et billede af ponchoen ..
så derfor kom den ikke med i kavalkaden.
Kunne jeg lokke dig til at fotografere ? ;o)
kh Mona

Vibekes lille ullne sagde ...

Så mye flott du fikk strikket i 2011! Fugletrøyen var rålekker og et utrolig flott arbeid! Mange fine og store prosjekter, det blir morsomt å se hva du får laget i 2012! :)

Lis sagde ...

Du har godt nok været flittig i 2011.

Ønsker dig et godt og kreativt 2012.
Glæder mig til at se mere fra din hånd af.
Den strikkealmanak må jeg vist også på jagt efter.
Ville godt have set den svigerfar i hovedet da han åbnede for gave, tø hø.

Kh. Lis