onsdag den 14. december 2011

Hurra for Iphoto !

Julegysere har der været nok af i år.
Men her er en af dem, der får en happy ending.

I husker måske mine kvaler med fotobogen til min far ?
Enden på det blev at jeg lavede en ny bog hos Iphoto, der  skrev de ville levere mellem den 19. og den 23. dec - meget tæt på klippetid når hans fødselsdag er den 20. dec.

Men - de små nisser på Iphoto har nok arbejdet hurtigt.
Idag kom der nemlig en pakke med posten: Vores fars fødselsdagsgave. 

Og jeg turde knap åbne den - For tænk hvis heller ikke den faldt tilfredsstillende ud.

Jeg åbnede derfor med bævende hjerte den yderste karton, og fandt ovenstående:
et lækkert papomslag med apples logo.
Det lovede jo godt (bare ikke det kommer til at vække forventninger om en ny computer?)
Og her er så selve bogen.

Det kan være svært at se - men omslaget er i en kraftig pap (sådan som jeg forventer det af en bog til over 600 kr.). Omkring pap-omslaget er der et smudsomslag i glittet papir, med flapper, hvor mine forord og beskrivelser + signatur fotos er trykt.
DET virker professionelt !
Forsidefotoet er trykt på en baggrund af en grønlig nuance (svært at se på fotoet), kvaliteten er rigtig god.
Og et lille indtryk af indholdet skal I da heller ikke snydes for.
God billedkvalitet, og en ditto kraftig papirkvalitet. Bogen virker tyk og gedign.

Samme sideantal som den anden (ca. 54 sider), samme pris (diff. kr. 20) - men denne er meget mere LÆKKER. En gave vi kan glæde os til at give vores far.
Nå ja, jeg ledte efter et billede fra Børglum Kloster, men kunne intet finde. Så I fik lige dette af undertegnede ifærd med at pynte træet (ganske vist for et par år siden).

I aftenens afsnit af 'Ludvig og Julemanden' forsvandt Børglum Kloster i tågerne.

Og det fik mig til at mindes en historie fra for mange år siden, hvor jeg skulle vise nogle venner fra København Børglum. Vi havde været ude ved Mårup gamle kirke, (et sted der i forvejen godt kan være noget spooky) - og den dag var der tåge.
Da vi kom til Børglum kunne vi ikke finde det.

Det kan der selvfølgelig være så mange årsager til - fx navigationsmæssige.

Men pludselig dukkede Børglum ud af tågen, nærmest som en knytnæve.

Det var en meget speciel oplevelse, for Børglum virker så massiv som den pludselig står der.
(Og den poppede så lige op i min bevidsthed, da jeg så aftenens julekalender. )
Stygge Krumpen så vi ikke noget til - men der var en pokkers stor hund.   :o)


3 kommentarer:

Hanne Rimmen sagde ...

Ihhh... det var da en happy end, på den del af gyseren, der havde med fotobogen at gøre ;o)
Py ha, må det nu lige så godt med resten af "historien". Jeg følger spændt med :o))
Dejlig aften til dig
kh. Hanne

Fru Knudsen sagde ...

God det lykkedes at få en gave, som i selv har det godt med at give væk. Du har inspireret mig til evt. at scanne gamle billeder ind, ja sikke muligheder man har i denne fagre it-verden

lisejen1970 sagde ...

Hej

Det er godt nok en flot fotobog, jeg bruger normalt www.pixum.dk men måske man skulle prøve noget nyt, hvordan var selve fremstillingen af bogen, var det let?

Mvh Lise