fredag den 9. december 2011

En værtindegave der greb om sig

Egentlig troede jeg, at juledekorationer var et overstået kapitel for i år, efter alle dem jeg fik lavet for 14 dage siden.   Men så skete der to ting. Dels kom min far med en masse troldegrene og kristtorn, og dels blev vi inviteret til julefrokost næste lørdag.
Så var det jeg tænkte at tingene kunne kombineres, og at en dekoration kunne være en udmærket værtindegave.
Og eftersom der var så mange grene, kunne der lige blive et par ekstra, nu alle dekorationstingene alligevel skulle findes frem igen.  
Jeg gik og udtænkte ideer, til hvordan jeg kunne arrangere det.
Købte tre kegleformede oasis og noget mere ler (det var ikke sådan lige at opdrive nu)
og så gik jeg igang.
Denne her bliver værtindegaven.
Det er enebærgrene sat fast med kramper, og så er der stukket kugler ind i mellem.
Stammen er et stykke troldegren, og det er stukket i ler, pyntet med mos og kogle + et par dekorations svampe.
Denne her tror jeg bliver til min mor.
Det er også en kegleformet oasis men med blade fra kristtorn.
De er sat fast med dekorationsnåle samt lim fra limpistol.
Nålene er med røde og blå perler, der illuderer juletræspynt.
Bunden igen ler med mos, små nisser og svampe, samt en kogle. 
Denne her bliver til mig selv. Samme system som den til min mor, blot er der stukket små lilla og røde kugler i i stedet for dekorationsnålene med de røde perler.
Bund igen ler med mos og naturmaterialer.
Dekorationerne er enkle at lave - de kan også laves med fx. mos eller lav.
og her er så den sidste ting, der kom ud af dagens kreationer.
Som sagt var der rigtig mange troldegrene, og jeg faldt for fristelsen til at lave dette grisetræ.
Sorryyy..

Angående julegyseren, så går det desværre  alt for langsomt fremad.

Fotobogen til min far kom idag.

Og den lignede en billig kinabog fra Tiger eller Søstrene Grene, (uden ønske om at fornærme nogle af stederne ).
Af en bog til 600 kr. bestilt med læderomslag, havde jeg forventet en lidt mere eksklusiv kvalitet.
Ak ak - det kunne vistaprint ikke leve op til .. skønt billedernes kvalitet er udmærket.
Men det samlede indtryk er desværre noget billigt bras.

Til sammenligning kan jeg sige, at jeg har fået kalender og julekort fra Iphoto, som var anderledes lækre og eksklusive. En papirkvalitet, som man virkelig nyder at have i hænderne, og en skarphed i billederne, så de fremstår flot og skarpt. De var også leveret i omslag med apples logo, ligeledes i super papirkvalitet, egnet til en gave.
Så blev vi den erfaring rigere.

5 kommentarer:

Fru Olsen sagde ...

Ih, du må altså godt komme på besøg hos mig med sådan en værtindegave. Jeg har helt fravalgt dekorationer i år, dvs. Et fad med et lys og kogler rundt om er det blevet til.

Bettina Holst sagde ...

Hold da op hvor er du dygtig. Ser total godt ud :-). Træls med den fotobog fra Vistaprint. Jeg bruger udelukkende Vistaprint til mine visitkort, postkort hvor kvaliteten altid er i top, men tak for tippet om at ikke alle deres ting er lige gode ..god weekend :-)

Fru Knudsen sagde ...

jeg vil gerne have besøg af dig, så kig bare ind.
Træls med den fotobog, jeg bestilte fotobog hos TDC i sommer, den blev rigtig lækker.

Anonym sagde ...

Super flotte værtinde gaver du har lavet, hvem der bare skulle ha´ dig på besøg. Kom lige til at tænke på at min den ældste har lavet kristjørn træer med sine spejderpiger for flere år siden. En lille urtepotte m ler. en grill pind i træ/bambus og masser af kristjørn blade som blev "spiddet" på pinden, de største nederst og så mindre og mindre.Rundt og rundt. Øverst en stjerne flettet i gave bånd. Leret dækkes med mos. Var det mon til at forstå ???

Mange hilsner fra Joan M.

Anonym sagde ...

I ωas suggested this blog by my cousin.
I'm not sure whether this post is written by him as nobody else know such detailed about my trouble. You'гe incredible!
Thankѕ!

Fеel freе to visіt my web-ѕite :: skin lightening soap