mandag den 17. oktober 2011

kreativ efterårsferie - og brænde stablet.


 En af efterårets traditioner her på matriklen er at få brænde i hus.

Idag kom der 6 rummeter der blev læsset af i indkørslen, og så var det bare på med vanten og igang med at stable.

Det tog 2 personer 3 timer uden pause.

Men så fik vi da også varmen - og en forrygende god samvittighed - og ømme rygge.

Nu kan vinteren bare komme an.

Så der har ikke været så megen tid til kreative efterårssysler - men det skulle der gerne blive senere på ugen.

Indtil videre er projektet at dekorere sætterkasser.


 Der er indkøbt en ny sætterkasse, der lige skulle friskes op med noget hvid maling. (jeg har også en af de gamle sorte, jeg også vil dekorere).

Tanken er at komme farvet papir i bunden af rummene. Først skulle det bare være papir i forskellige mønstre i røde farver.
Men så kom ideen om at lave det som collager.

Det er ikke tanken at der skal papir i alle felter - men lad os nu se hvor det ender.

Foreløbig er der påbegyndt nogle mini collager, som I ser på det nederste billede.

Og så må jeg jo videre med strikketøjet også. I morgen går turen til Gøteborg, og så er der masser af tid til at strikke på færgen.

1 kommentar:

Berit sagde ...

Det er jo sådan med brænde, at det ofte giver varmen to gange; når man hugger/stabler det og når det skal bruges i brændeovnen :-)

Godt der også bliver tid til kreative sysler.