tirsdag den 25. oktober 2011

God, billig og sund hverdagsmad

Sankt Hansurt

 Så er ferien slut, og den travle hverdag har atter indfundet sig.

Til hverdag skal det ofte gå hurtigt med madlavning - og lige netop denne her ret er en af mine yndlings. Den lever op til samtlige kriterier:

Den er nem, billig, sund og slankende.

Ingredienser: 1 spidskål, 1-2 æbler, 3-5 gulerødder, karry, olie.

Kålen indeholder masser af C-vitaminer og fibre, gulerødder og æbler ligeså, samt vitamin A, og karry skulle booste forbrændingen.

Man gør således:

Grøntsagerne skrælles, rengøres og (for kålens vedkommende) snittes. Æbler skæres i tern, gulerødder rives groft.
 Olien varmes på panden og karry brændes af.

Derefter tilsættes grøntsagerne, og de switzes.

Vil de brænde på, kan man evt. tilsætte lidt vand.

Som tilbehør har jeg valgt fiskefrikadelle fra levevis. Men der er mange variationsmuligheder.

Bliver der en rest karrykål til overs, kan man med fordel anvende den dagen efter fx i en omelet.

Alle slags kål kan anvendes. Jeg har fx ofte brugt hvidkål, der er et udmærket alternativ til spidskålen.


5 kommentarer:

Britta sagde ...

Super idé. Jeg har tit lavet den kun med karry og kål, men æbler og gulerødder giver den nok et lille ekstra pift. Det skal prøves.

Britta sagde ...

Hov, lige en tilføjelse. I andre blogs har du jo nævnt krimi - og andre lydbøger, så mon ikke det er på sin plads at gøre opmærksom på at man fra 1/11 og 2 uger frem gratis kan hente 3 lydbøger fra DR i forbindelse med lydbogsprisen 2011.
Læs mere om det her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Lydbogspris/lydbogsprisen-2011.htm

Bettina Holst sagde ...

Er ikke den store fan af kål, men det der ser faktisk ikke så tosset ud. Måske skulle man kaste sig over den ret en dag :-)

Fru Olsen sagde ...

Det ligner en ret jeg jævnligt laver om vinteren - den hedder Gissau, og der er hakket oksekød og lidt pasta i. Og paprika, hvilket er usædvanligt sammen med karry, men det smager godt... Bedst dagen efter som restemad :-)

Vibekes lille ullne sagde ...

Det så godt ut! Flott å få tips til litt variasjon i matveien.:)