lørdag den 22. oktober 2011

Efterårsferiens kreative sysler ..



 



Et af efterårsferiens projekter var at få lavet en flot sætterkasse til min søster. Hun har en rød stue, hvor den vil være flot. Hun har længe ønsket sig en sætterkasse, så nu skulle det være.

Der blev indkøbt en hvid sætterkasse, hos Trævare fabrikkens udsalg, og den skulle lige males op.

Som bund var der købt forskellige papirer, der matchede i farven. Da min søster er vild med at lave collager var det nærliggende at lave små collager i bunden af sætterkassen.

Det var ikke alle rum, der blev dekorerede, da hun også gerne vil have nogle små ting til at stå i dem.

Nedenunder ser I det flotte resultat.

Jeg var også ved at prøve noget tilsvarende i min gamle originale sætterkasse fra 70'erne - men resultatet her var ikke nær så flot.

Det klæder desværre ikke den gamle sætterkasse på samme måde som den nye hvide - så jeg pillede de papirer op, der ikke var tørre, og vil nøjes med nogle få rum, der er dekorerede.

Så fik jeg sat garn på pindene til det lilla halsrør. Jeg strikker på en rundpind nr. 10, så det skrider fremad.

Det samme kan man desværre ikke sige om D-vitamin trøjen.

Jeg har måttet pille en hel del op. Maskeantallet stemte pludselig ikke, og det viste sig der skulle være nogle sideudtagninger på forstykket, som ikke direkte står i opskriften.
Jeg var ved at prøve nogle hjemmestrikkede løsninger, men til sidst droppede jeg det (det skulle jo nødig ende med at se dumt ud), og så trævlede jeg et godt stykke op.

Nu er jeg igang med 2. runde af de indstrikkede korte rækker i rundingen. Det er ikke let at se at der sker noget - men jeg strikker på den hele tiden, så mon ikke man kan regne med det skrider fremad ? 

Det sidste projekt der er gang i er de første julegaver. I dette tilfælde nogle filtede bordskånere, efter idé fra Søstrene Grene. Søstrene forhandler disse små filtkugler i poser med 10 stk. af ca. 10 kr. Helt billig i produktion er det ikke - men det bliver nogle sjove og unikke bordskånere, der er nemme at lave.

På det viste, er der lavet rækker af 9 x 9 kugler, og det bliver en rimelig stor bordskåner. Str. 20 x 20 cm. De næste vi laver bliver mindre ( = 7 x 7 kugler). 


Igangværende projekt : kugler på snor, der samles til bordskåner. 



3 kommentarer:

Berit sagde ...

Du har vel bok været flittig!

Er spændt på at se, hvordan det skrider frem med D-vitamin. Den ser lækker ud.

Modtog din fine give-away idag, tusind tak endnu engang!

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er sætterkassen blevet fin :-)
glæder mig til at se D-vitamin trøjen, er også lun på den, men ikke vild med at mønsteret kun kan købes på nettet. Der er jeg ikke vovet ud endnu :-)
God søndag
Majbritt

Bettina Holst sagde ...

Hooold nu op hvor er der gang i dig ! - den blev da super flot den sættekasse :-)