tirsdag den 20. september 2011

strikket poncho til efteråret.




Nu er det vist snart for alvor ved at være efterår, og vi kryber ind i vore strikkehuler.

Jeg er i fuld gang med at planlægge hvad jeg skal have gang i af strikketøj. Både som julegaveideer, og som større projekter til mig selv. Kjolen fra Kreativ Strik, jeg omtalte forleden, bliver et af de større projekter, og et par D-vitaminer fra Ravelry, efter inspiration fra Strikke-feen.

Og så alt det løse.

Og så vil jeg lige vise jer et par af mine færdige ting, der måske kan tjene som inspiration.

Jeg strikkede denne poncho af en meget tyk garn fra hjertegarn på pinde nr 10. Opskriften var enkel og modellen hurtig at strikke. Den er strikket på rundpind med udtagninger for og bag. Jeg valgte at strikke en rullekrave på.


Denne bluse er strikket i Shine fra Sandness Garn. Modellen er fra sommerens nr. af Kreativ Strik. Det er en sød model, men desværre er den lige lovlig åben under armene. Den kan måske med fordel bruges som vest.




1 kommentar:

Merete sagde ...

Sikke nogen skønne ting du har strikket. Ja, det er ved at være tid til at finde ud af hvad der skal på strikkepindene