lørdag den 24. september 2011

strikkemæssigt dilemma og sensommerblomster

solsikkerne er snart på vej retur - men der er masser af kerner til fuglene.

 Dette er rygstykket af Blomstertrøjen fra 'Feminin Strik' side 68. Den blev langt om længe færdig, og jeg er nu nået til snart at være færdig med venstre forstykke. Nu mangler kun de korte ærmer. Eller gør de ?
Vipper stadig med om jeg skal trævle ryggen op, for der er en fejl. Jeg har selv opdaget den.
Men spørgsmålet er: kan I  ?
Som jeg skrev forleden, var der en, der sagde til mig, at den fejl i den grad var i småtingsafdelingen, og at jeg skulle lære at leve med, at der måtte være en tolerance for småting. (eller noget i den stil).
Og det kan hun jo have så evigt ret i.
Trøjen har jeg haft trævlet op mange gange undervejs - og da fejlen er et godt stykke under mønsteret, er jeg ikke tilbøjelig til bare at trævle op og starte forfra. Det mønster koster nemlig tid og energi.
Hvad siger I ? kan I se fejlen ? skal jeg trævle op ?
jeg har stadig et par dage til at beslutte mig.
Når først stykkerne er syet sammen, er terningerne kastede ..
Næste projekt ligger og venter !
petunierne er stadig flotte

3 kommentarer:

Lea sagde ...

Tak for din søde kommentar på min blog.

Sikke nogle lækre ting du har strikket!

Jeg har strikket en sommerkjole fra Drops (Nr. 113-1), men har også Kreativ Strik med den søde sommerkjole du har strikket. Den overvejer jeg at strikke næste forår.

Ja, der er virkelig nogle smukke kjoler i det nyeste Kreativ Strik. Det er ikke inspiration og gode opskrifter man mangler, men tid til at strikke alle de skønne modeller :-)

Strikkeheksen sagde ...

Hej Mona
Tak for kommentar på min blog - var lige på vej til at melde mig som læser, men Faste læsere ligger underdrejet i øjeblikket - sådan er det nogle gange i blogland - jeg vender tilbage, når det virker igen :-)

Du skriver, at det er hyggeligt at gense mig herinde - vil du ikke hjælpe mig lidt på vej i forhold til, hvor vi kender hinanden fra? Send evt en mail til klitgaard.lene@ gmail.com

Britta sagde ...

Kære Mona,
Ja, jeg kan se fejlen, men jeg har så også set den i virkeligheden. Jeg husker ikke om du bad mig om at lede efter fejlen, eller om jeg straks spottede den med mit falkeblik, men jeg tvivler meget på det sidste.
Du har vise veninder og kom selv med en god betragtning. Brug oplevelsen som en øvelse i at håndtere at leve med og tolerere det imperfekte. Det kan blive helt terapeutisk.
Desuden har du ikke tid, for du skal også nå at blive færdig med min julegave :-D