mandag den 12. september 2011

Strikkemæssige udfordringer.

Sensommerbuket 

Jeg må erkende, at jeg har fået kastet mig ud i et projekt der kræver al min opmærksomhed.

Udfordringen findes på side 68 ff i bogen 'Feminin Strik' af Lene Holme Samsøe, og består i al sin 'enkelhed' i det søde mønster I ser her ved siden af ( affotograferet fra førnævnte bog).

Sådan ser idealet så ud. Blomster mønsteret er både på ryggen, og på hvert forstykke af det, der skulle blive til en sød lille sommerbluse, der kan bruges som overdel til en sommerkjole.
Jeg har snart været igang i en måned nu - uhørt lang tid for sådan en lille sag.
Og for utålmodige mig.

Men den lille søde sag har jeg skullet trævle op op til flere gange, indtil det lykkedes mig at få knækket koden til mønsteret.




Det spiller nu nok også ind, at det ikke er det originale garn jeg bruger. Jeg må vist konstatere, at erfaringen fra nu af må være den, at det altid bør være det originale garn. Mønsteret træder simpelthen ikke godt nok frem i det garn, jeg har valgt at bruge (som er Roma fra Hjerte Garn).

Resultatet bliver knap så 'luftigt' som på originalen.

Her ser I mine kvaler.


Jeg er færdig med ryggen nu, og igang med 1. forstykke, og jeg håber det hjælper på mønsteret, når det bliver presset. Jeg skal nok vise jer resultatet den tid. Ville blot dele mine anstrengelser med jer ;o)

Måske nogle af jer har erfaringer med at bruge andet garn end det, der er nævnt i opskriften?

Forhåbentlig lykkes det at få en brugbar trøje ud af det.

For nu nærmer julegave strikkerierne sig, og så skulle den gerne være færdig. Overvejer at lave ting til filtning.  

Og jeg er også til at varme op til give-away her på bloggen. 
Der vil blive en lodtrækning blandt de faste læsere i forbindelse med bloggens fødselsdag her sidst på måneden. Og da der kun er 2 faste læsere indtil nu, er der (indtil videre) 50% vinderchancer. 

Så meld jer endelig som faste læsere - der er stadig store chancer for at få fingrene i en af de give-aways jeg har på bedding, og som I kommer til at høre nærmere om snarest. 

(tilmelding i rubrikken 'fast læser' i øverste venstre hjørne).


fantastisk farve denne Montbresia har, når den er i blomst.

Ingen kommentarer: