søndag den 11. september 2011

et forvildet pindsvin, en sensommerbuket og en god bog.

Sensommerbuket, bestående af Solsikke, roser, solhat, montbresia, og skt.hansurt,  

Lige nu er der masser af skønne farver i haven. Disse hænge petunier har bare været så flotte hele sommeren, mens solsikkerne ikke har haft det helt store år i år.
Jeg er så småt begyndt at tage de mest sarte planter ind, fx mit appelsintræ, der ikke ret godt tåler temperaturer under 15 grader.
Idag har været en flot sensommerdag, men vi nærmer os en årstid, der kalder på indendørs sysler. Fx det at læse en god bog.
Jeg er kommet i en læseklub sammen med nogle gamle kollegaer. Det er en rigtig god ting. På den måde kommer man til at læse noget, man ikke nødvendigvis selv ville have valgt.  Og det kan være både spændende og berigende.
I vores læseklub har vi fx. læst 'Karitas uden titel' og 'Karitas, kaos på lærred' af den islandske forfatter Kristin Baldursdottir. Fantastiske bøger, der varmt kan anbefales.
Wassmos 'Hundrede år' , der er selvbiografisk, er også en læseværdig bog, og mange andre kan nævnes.
Skal jeg selv vælge, falder valget ofte på krimier.
 Men i læseklubben er repertoiret mere bredt.
Idag blev jeg færdig med at læse 'Min Kamp' af Karl Ove Knausgård.  Jeg citerer lige fra en boganmeldelse jeg skrev på Bogorms blog tidligere på dagen:

"Bogen er Karl Ove Knausgårds 3. bog, og handler primært om hans forhold til sin far, og dennes død. Bogen er selvbiografisk, og har i Norge vakt debat om, hvor tæt man kan gå i beskrivelsen af hverdagen, og de mennesker, der befolker den.

Døden er et tema, man møder det allerede på første side, som skydes igang med en beskrivelse af selve dødsprocessen. Dette ud fra en faktuel og deskriptiv vinkel, fakta siden af døden, så at sige.
Så spoler 'filmen' tilbage til K O Knausgårds barndom i Sydnorge i 70'erne. Første gang vi møder ham er han 8 år, og er intens og hudløs i sin beskrivelse af stemningen i barndomshjemmet, der er oversvømmet af faderens emotionelle stemninger. K O og hans bror er som på nåle, for hele tiden at registrere faderens humør. Hjemmet og opvæksten er hvad man kan kalde 'almindelig', og er et tidbillede af livet i 70'erne, og ungdomsperioden i 80'erne.
Beskrivelsen er krydret med livsfilosofi og har både nerve og dybde.
Da KO er 30 år dør hans far. Det er første gang han ser et dødt menneske, og bogens handling ændrer sig til at dreje sig om den uge der går, fra KO og hans bror får dødsbudskabet (de havde set frem til faderens død), og til begravelsen, som de tager til Kristianssand for at arrangere. På det tidspunkt har KO ikke set sin far i 1 1/2 år, og tror ikke det vil berøre ham noget særligt, andet end med en vis lettelse. Der kommer til at forestå et større oprydningsarbejde, både konkret og emotionelt. KO's reaktion kommer bag på ham selv, og det går op for ham, at han altid har kæmpet for at hans far skulle se ham. Og de momenter der har været af venlighed fra faderens side, rammer ham dybt nu, hvor han får øje på dem.
Bogen går meget tæt på Knausgård selv, og hans familie, og det er det, der giver bogen nerve. Bogen forholder sig reflekterende og med stor indsigt og indlevelse - Knausgård er både nænsom og skånelsesløs i sin beskrivelse. Ikke mindst af sig selv.
Bogen fangede mig fra første side, og det er svært at lægge den fra sig igen. Også mentalt."

Og så er der det at tilføje, at det er slående, så dramatisk en beskrivelse af de små hverdagsbegivenheder kan virke. Her tænker jeg på virkningen af et blik, et ansigtsudtryk, en mimik - alt sammen noget, der hører hverdagslivet til, men som Knausgård får skildret så stemningsmættet og intenst, at jeg vil bruge ordet mesterligt. Bogen beskriver hverdagen og de almindelige menneskers liv - og den er på intet tidspunkt kedelig.

Jeg er fast besluttet på, at jeg må have fat i bind 2.

Dagens ret var en laksefrikadelle med spidskål, rødbedesalat og kantareller.  Laksefrikadellen laver jeg ud af færdigrørt fars fra Føtex, hvor jeg tilsætter kapers, rejer, hvidløg og dild. Spidskålen koges, og der er tilsat lidt mornaysauce. Rødbeden er revet sammen med gulerod og æble, og der er lidt mango i også. Kantarellerne er ristet på panden med lidt salt og peber. En lækker sensommer ret, med masser af vitaminer, og ikke så mange kalorier.
Dette pindsvin var pludselig foran terrassen, men gemte sig blandt krukkerne, da det så sig opdaget. Pindsvinet er meget velkomment, fordi det hjælper med at udrydde snegle, og jeg tror jeg fandt dets vinterhi under terrassen. Det er rigtig hyggeligt med pindsvin i haven.

Ingen kommentarer: