fredag den 26. august 2011

sensommer og ærteblomster

 Nu er det sensommer, og i haven blomstrer ærteblomster, georginer og roser. Farverne er mættede og smukke. Det er med at få samlet nogle buketter - så kommer der endnu flere blomster.
Der skal samles frø af stokroser og akelejer - så kan vi få flere blomster næste år.
Idag fik jeg en ny bog om buketter - den glæder jeg mig til at blive inspireret af.
En ny kogebog om årstidens menuer lover også spændende. I morgen vil jeg lave en ret af store kammuslinger rullet i sesam, og ristet i mørk balsamico glace. Dertil blomkål og tomat i en eller anden form.  Måske ristet i karry ?
Hjulkronen i haven kommer til at pynte desserten, der er is.
Så en sjov opskrift på en dessert, hvor der var lavet gele af champagne, og et enkelt helt jordbær var synligt inde i geleen. Den kunne også afprøves ved lejlighed.
Udfordringen for mig er at lave lækker mad /dessert, der samtidig er sundt (dvs. sukker- og fedtfattigt).  Mine erfaringer hermed vil også blive noget af det, jeg vil dele her på siden.

Tilføj billedtekst

1 kommentar:

Lady M sagde ...

Hej Mona!
Tillykke med bloggen! Det er rigtig dejlige billeder.
Jeg glæder mig til at læse mere om have, livsstil m.m.
Kh Maja