fredag den 23. februar 2018

Den skønneste model Kullen


Den skønneste 'næsten forårs' dag er ved at være til ende,
og det samme er vinterferien.

Ferien har budt på sygdom og strik - i den rækkefølge,
og jeg er netop blevet færdig med at strikke denne smuksak.

Det er model Kullen, designet af Hanne Rimmen.
Opskrift kan købes forskellige steder, 
bl.a. på Ravelry, hos ofeig & co, hos Camilla Vad (incl. garn)
og i rigtig mange strikbutikker. 


Hannes opskrift er lavet til Camilla Vads lammeuld, og passer til pind 3 - 3,5.

Da jeg havde noget meget smukt Semilla på lager, valgte jeg at bruge det,
og supplerede bare med et nøgle pudderfarvet alpacagarn.
Det fungerede fint sammen.
Pindestørrelsen var den samme. 

Jeg er ret vild med den mønsterbort - som svarer til den, jeg lavede til Ulla
som cardi i julegave. 
Min egen er strikket i str. L.

Jeg er allerede super glad for den - og tilfreds. 


Hanne har bare så mange smukke designs - nu skal jeg igang med prisme,
og har allerede Fjader (som cardi) på pindene. 
nå ja og Åsamors kofte naturligvis. 
Der kan I snart få et sneak peak. 
Jeg går vist ikke tør for projekter lige foreløbig. 

Dagens gåtur bød på disse smukke farver nede ved strandengene,
og møde med både harer og rådyr. 


mandag den 19. februar 2018

lidt anderledes eget design ..


Ja nu må I ikke grine af mig ..
men jeg bor i en kold lejlighed, og sidder ofte om aftenen med tæppe over benene.
Så jeg havde faktisk i nogen tid tænkt på at forene det nyttige med det behagelige,
og strikke et par lange bukser. 

Og sammen med en trøje der matcher, ville jeg få et hygge sæt hjem til.

Jeg havde købet noget Hamilton Tweed på sidste års udsalg hos Hønsestrik i Aalborg.
Garnet rakte ikke til en hel trøje, men så fandt jeg på at strikke en anden
rest garn sammen med det - det var noget, jeg i sin tid havde købt hos Garnudsalg.dk

Og de to garner passer jo fortrinligt.


Det er en dejlig blød kvalitet, og rimelig nemt og hurtigt at strikke.

Trøjen kan jo også sagtens bruges udenfor hjemmets 4 vægge. ;)

Lige nu er jeg influenzaramt på vinterferie i sommerhuset - og det giver jo masser af 
muligheder for strik. Så der kommer nok snart nyt på bloggen igen. :)


lørdag den 3. februar 2018

En anden version af Kullen


Min søster Ulla ville gerne ønske sig en strikketrøje i julegave.
Den skulle være med knapper, og i tyndt garn. 
Altså en cardi. 
Der var hun ret urokkelig. 

Der var ikke umiddelbart nogen at finde, der passede i Ullas smag
ud over Hanne Rimmens flotte model Kullen.
Men det var jo ikke just en cardi ..
og den var heller ikke i tyndt garn .. 

Nu er det jo en fordel at være veninde med designeren.
 Hanne tilbød at regne ud fra Ullas mål,
(hun vidste jo godt, at sådan et behov pludselig kunne blive vigtigt)

wupti - så kom der en opskrift der kunne passe.
(Hannes opskrifter kan bla. købes hos www.ofeig-ko-dk , bettekun.dk og på Ravelry).

Jeg fandt garnet frem (lagergarn, forstås) 
og jeg havde noget flot mørkegrøn lammeuld fra garnudsalg, der sammen med 
noget rosa lige kunne bruges til modellen. 


Så jeg kastede mig ud i det og strikkede og strikkede hen over efteråret ..

Jeg var nok lidt træt til sidst, for øverste kant i mønsterborten, blev ikke lige som originalen.
Men jeg synes den duer alligevel. :)

Jeg hæklede en stolpe, så den blev lidt mere solid, og fandt nogle skønne knapper
hos Hønsestrik , der lige passede til modellen. 

Og knap så wupti var den smukkeste cardigan til Ulla færdig. 


Hanne er glad for detaljer, og en rigtig fin detalje i denne cardi, var,
at man strikkede opbukningskanten med indenfor klippemaskerne.
Rigtig smart udtænkt, Hanne. 

Det gav lidt mindre montering, og lidt hold på opklipningskant og 
stabilisering til stolpen.


Ulla blev glad for sin trøje, og den passede perfekt.
(ja lige et par fotos fra juleaften hos vores far på plejehjemmet, her i starten af februar 
- men det er de eneste modelfotos jeg har).

Og en selfie, naturligvis. ;o)




søndag den 28. januar 2018

Ainosweater


Jeg købte opskriften til denne smukke sweater på woolspire.com
for efterhånden længe siden - og faldt pladask. 

Jeg beklager billedkvaliteten på min Aino - men I kan se bedre fotos
hvis I følger linket, og søger på Ainosweater. ;o)

Som sagt - jeg faldt pladask.
Og da jeg i sommer var til Middelaldermarkede på Voergård Slot,
fandt jeg det garn, jeg ville bruge.

Der stod en middelalderkvinde og solgte plantefarvet garn i de smukkeste farver,
og jeg valgte en dyb turkisgrøn 
(bedst gengivelse på nr 3 billede (hvor man kan se navnemærket)),
og det blev straks øremærket Aino.

Aino var sjov at strikke. Den er strikket top down - mønster starter, når der deles til skulder.
Mønsteret går, når man lige har den første rapport.


Da det ikke var det originale garn, var der visse udfordringer med at få det til at passe,
men det gik - og som jeg husker det, strikkede jeg på pind 5 i garn, der svarede til
Hjedholt uld.  (p 7 i original opskrift)

Jeg er glad for trøjen, der har været flittigt i brug, på trods af at den kradser.
Ja, jeg plejer ikke at være sart med uld - men denne her udfordrer.
Fik det råd at lægge den i fryseren, og så vil alle nålene falde af. Det må prøves.

Og der kan også sagens udkomme en anden Aino i en anden farve på et andet tidspunkt. ;o)


Aino har været færdig i nogen tid nu.
Beklager manglende modelfotos - når der har været fotovejr var der ingen fotograf,
og når der var fotograf, var der ingen fotovejr.

lørdag den 20. januar 2018

Mettes top fra Isager - med forsinkelse.


Så er jeg tilbage igen. Med en del forsinkelse.

Mettes top blev faktisk færdig engang i efteråret 
- men der har været lidt bøvl med fotos og computer OG
andre ting .. 

Kittet til toppen købte jeg i sommer, da jeg besøgte Isagers butik i Tversted.
Rigtig lækkert sted, i øvrigt.
Det skulle være en hurtig lille sommerbluse af den lækre slags.
Det sidste lykkes, det første lykkes ikke.

Det blev en bluse med mange indlagte bump og forhindringer,
trods det enkle ydre.

Det var tyndt garn og tynde pinde - og værst af alt - frem og tilbage.
Den havde jeg ikke lige set komme. 

Men som I måske kan se på foto, strikkes bærestykke først fra side til side,
og derefter samles masker op til hhv. for- og bagstykke.
De to bærestykker strikkes også hver for sig. 
Så ud over langsom strikkeproces, er der også en del montering.
Men resultatet bliver godt.


- hvis ikke man lige beslutter at det er det strikktøj,
 der skal strikkes på i flyet på vej til London.

Det viste sig at blive en noget skæbnesvanger beslutning, 
ikke mindst fordi jeg samtidig bestilte en kop kaffe.
Ja - gæt selv resten. :(

Heldigvis lykkes det med god venindes snarrådige hjælp at få det meste af kaffen vredet ud af 
strikketøjet, så jeg valgte alligevel at strikke færdig, og så måtte vaskemaskinen tage resten.

Det lykkedes i rimelig grad. Et sted anes kaffen ganske svagt,
men man kan trøste sig med, at nuancen matcher bærestykket. ;o/

Den næste udfordring, jeg mødte, var, at jeg løb tør for garn.
Ved hjælp fra Isagers forretning, lykkedes det heldigvis at finde frem til den rigtige farve
og få den tilsendt, så blusen kunne blive færdig.

Hvorom alting er - det er en fed bluse,
som jeg glæder mig til at bruge når foråret/sommeren kommer.

Den er strikket i 
Japansk Bomuld (bærestykket) og Bomulin (resten). 



Jeg er lidt bagud med blogningen - har strikket mange skønne trøjer siden Mettes top,
og de følger i indlæg, der kommer.

Men lige nu et sneak peak til min næste model ..
kan nogen mon gætte hvad det er ?


lørdag den 18. november 2017

Det går trægt med strikkeriet - OG med bloggen.


Men, nu kommer der lidt. 
Red Barnet sjalet blev strikket til en veninde, der rundede i september. 
Jeg dykkede i garnlageret, og fandt noget lækkert, tykt uldgarn fra Garnudsalg,
og så et par godt pinde - og afsted, det gik. 

Da veninden kom hjem fra krydstogt, lå pakken og ventede.
Ja, jeg havde glemt at fotografere, så veninden har selv været igang,
så jeg kunne vise sjalet her på bloggen.


Vil lige sige til jer, at står I og mangler et godt, tykt uldsjal til ude eller inde,
så kan Red Barnet sjalet fra woolspire være et bud. 
Og så støtter man samtidig en god sag.


Veninden var ikke den eneste, der rundede i september.
Det var min tur 14 dage senere.
Jeg valgte bl.a. at fejre det med en tur til London sammen med Ulla og to veninder.
Anne har tidligere skrevet en del om Hampton Court og London, 
så jeg anbefaler jer at læse hos hende for yderligere detaljer og baggrundsviden,
men jeg havde længe set frem til at se Hampton Court.

Som så mange andre, har jeg fulgt serien 'The Tudors', og er en stor fan.
OG meget fashineret af Tudor tiden. 
Besøget på Hampton Court var bestemt ikke en skuffelse. 
Vildt spændende - og har man en livlig fantasi, kræver det ikke meget at befolke 
stedet med Tudor-mennesker. 


Som en overraskelse til de andre, havde jeg fået billetter til Sky Gardens.
Besøget der er gratis, men man skal være heldig at booke billetter i forvejen.
Det var heller ikke en skuffelse - og dertil et gratis alternativ til The Eye.
Der er cafe på toppen, og man når sagtens en kop kaffe, indenfor den time, man har adgang.
(regn med, at man skal være der præcis, for at få så meget som muligt ud af det).

Liberty blev også besøgt. Glemte at fotografere i garnafdelingen 
(hvor jeg selvfølgelig gik amok i Rowan), men her får I et vue ned over etagerne.

Vi var i teateret og se Le Miserable, besøgte Covent Garden og meget mere. 
London er altid et besøg værd. 

Jeg startede med at skrive, at det går trægt med strikkeriet. 
Det har gået ualmindeligt trægt. Kastede mig ud i et par langsommelige projekter,
der dog er klar nu. Langt om længe.
Er lidt udfordret af at lægge fotos over på computere,
men de kommer snarest. 


søndag den 17. september 2017


Der gik lige pludselig lang tid siden sidste blogindlæg..
Jeg har ellers besluttet at holde fanen højt og holde fast ved bloggen,
og det vil jeg da også fortsat gøre.

Men jeg har nok bare ikke været så flittig på pindene - eller
også er mine projekter blevet for langsomme.

Denne fine bluse 'Prairie' fra Kim Hargreaves bog Wilder
tog fx lige lidt tid.

Den er strikket i Elastico fra Lana Grossa - et superlækkert garn.
Og selvom pindene var 3,5-4, så gik det alligevel relativt langsomt,
for det var mønsterstrik og frem og tilbage. 


men resultatet er jeg glad for. 
Synes det er et meget fint mønster, og så er det jo en fornøjelse.

Knapperne er fra Birthe Sahl - naturligvis. :)


Nu kan I jo nok se, at Prairie ligger på fine nye brædder,
svarende til dem jeg står på på fotos?

Og ja - et af sommerens projekter er ny terrasse.
Den er jeg bare super glad for.

Nu venter jeg bare på at få mine nye sternbrædder op også,
og kan klædes over et sommerhus, der lige har fået en tiltrængt brush-up.